Klage over Lolland Kommunes afgørelse om lokalplanpligt ved nedrivning af ejendomme

Sagen omhandler en klage indgivet af en omboende og byrådsmedlem over Lolland Kommunes afgørelse af 21. februar 2015. Afgørelsen vedrørte kommunens beslutning om at ophæve bevaringsværdien af ejendommene beliggende på [adresse1] og [adresse2] med henblik på efterfølgende nedrivning. Klager gjorde gældende, at ophævelsen af bevaringsværdien og den efterfølgende nedrivning ville medføre en væsentlig ændring af det kulturhistoriske miljø, hvilket ifølge klageren burde udløse lokalplanpligt. Klager kritiserede desuden beslutningsgrundlaget og kommunens manglende hensyntagen til indkomne høringssvar samt kommunens afvisning af at udarbejde en bevarende lokalplan for området.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende bygningsfredningsloven og byggelovgivningen, da disse falder uden for nævnets kompetence. Sagen blev derfor afgrænset til spørgsmålet om lokalplanpligt ved nedrivning og kommunens pligt til at fremme en bevarende lokalplan.

Vurdering af lokalplanpligt ved nedrivning

Nævnet vurderede spørgsmålet om lokalplanpligt efter Planloven § 13, stk. 2, som fastslår, at der skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Ved vurderingen tages der hensyn til projektets omfang samt dets visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter. For nedrivninger er det afgørende, om der er tale om et større nedrivningsarbejde, der vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø, herunder om bebyggelsen er markant eller har særlige kulturhistoriske interesser.

I den konkrete sag fandt nævnet, at de to ejendomme var mindre og beliggende tilbagetrukket fra hovedstrøget i Nakskov bymidte. På grund af bygningernes placering og omfang vurderede nævnet, at en nedrivning hverken visuelt eller funktionelt ville medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø og omgivelsernes karakter. Derfor fandt nævnet ikke, at nedrivning af ejendommene på [adresse1] og [adresse2] var lokalplanpligtig.

Kommunens pligt til at fremme lokalplanforslag

Med henvisning til Planloven § 13, stk. 3, som pålægger kommunen at fremme et lokalplanforslag, hvis et lokalplanpligtigt arbejde er i overensstemmelse med kommuneplanen, konkluderede nævnet, at kommunen ikke havde pligt til at fremme klagerens anmodning om udarbejdelse af en bevarende lokalplan. Dette skyldtes, at nedrivningen ikke blev anset for at være lokalplanpligtig.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lolland Kommunes afgørelse af 21. februar 2015 om, at det ikke var lokalplanpligtigt at nedrive ejendommene [adresse1] og [adresse2]. De øvrige klagepunkter blev afvist fra realitetsbehandling, da de ikke rejste retlige spørgsmål, som nævnet kunne tage stilling til i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.