Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lokalplan for hotelferielejligheder ved Aalbæk

Frederikshavn Kommune vedtog den 26. juni 2013 et forslag til Lokalplan SKA.F.11.09.01 og et forslag til Kommuneplantillæg nr. 09.54, der muliggør opførelsen af hotelferielejligheder ved Aalbæk. Samtidig traf kommunen afgørelse om ikke at miljøvurdere plangrundlaget. Denne afgørelse blev påklaget af en lokal grundejerforening til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagerens Anbringender

Klageren, en lokal grundejerforening, anførte en række punkter til støtte for deres klage:

• Kumulativ Miljøbelastning: Projektet med 70 ferielejligheder skal ses i sammenhæng med et nærliggende sommerhusområde (60 sommerhuse) og forlystelsesparken [virksomhed1], som alle ejes af samme personkreds. Dette udgør en samlet og særlig miljøbelastning, der kræver en miljøvurdering.
• Placering i Kystnærhedszonen: Klageren mente, at projektet burde placeres et andet sted, eventuelt tættere på byzonen, da det ikke er afhængigt af nærheden til strandenge og beskyttet natur. Projektet krænker desuden skovbyggelinjen og strandbeskyttelseslinjen.
• Omgåelse af Sommerhuslovgivning: Der blev udtrykt bekymring for, at ferielejlighederne senere kunne frasælges som selvstændige enheder, hvilket ville omgå sommerhuslovgivningen.
• Spildevandsbelastning: Spildevand fra projektet ville belaste de nærliggende fredede strandenge og Knasborg Å, som har et rigt dyre- og planteliv, herunder fredede fugle og orkideer.
• Beskyttede Arter: Klageren havde konstateret tilstedeværelsen af planten djævelsbid og den fredede sommerfugl hedepletvinge (som er på den europæiske rødliste) inden for lokalplanområdet, hvilket yderligere understøttede behovet for en miljøvurdering.
• Visuel Påvirkning og Færdsel: Projektet ville være synligt fra klitterne og ville medføre øget motorkørsel på stier til og fra stranden, hvilket ville påvirke omgivelserne negativt.

Kommunens Svar

Frederikshavn Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte følgende:

• Miljøscreening: Kommunen havde gennemført en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven § 4, stk. 2 og dens bilag 2, hvor de kumulative effekter af planforslagene i forhold til øvrige planer var indgået. Kommunen fastholdt, at planforslagene ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet.
• Spildevand: Kommunen oplyste, at der enten ville ske separatkloakering med afledning af spildevand til et centralt renseanlæg og regnvand til Kattegat via Knasborg Å (kræver særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven), eller at regnvand ville nedsives på stedet. Da der kun ville ske afledning af regnvand i området, gav spildevandsforholdene ikke anledning til en miljøvurdering.
• Visualiseringer: Kommunen vurderede, at bebyggelsen med en maksimal højde på 6 meter for ferielejlighederne og 8,5 meter for hovedbygningen ville være skjult af klitter og tæt beplantning, og dermed kun i meget begrænset omfang påvirke oplevelsen af kysten.
• Natur: Kommunens naturenhed havde besigtiget området og havde ikke kendskab til hedepletvinge eller djævelsbid inden for planområdet. De vurderede, at området ikke var egnet som levested for hedepletvingens larver. De nærliggende strandenge, hvor egnede levesteder findes, ville ikke blive påvirket af planforslaget.
• Færdsel: Kommunen vurderede, at de planlagte vej- og stiforløb ville lede færdslen uden om den beskyttede natur, og at den øgede færdsel ikke ville påvirke stranden og miljøet væsentligt.
• Beskyttelseslinjer: Kommunen bemærkede, at skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven § 17) ikke ville blive væsentligt påvirket, da der var landevej, bebyggelser og anden bevoksning mellem skoven og planområdet. Lokalplanområdet var ikke beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, og øget færdsel ville ikke ændre tilstanden inden for denne linje.

Kommunen fastholdt, at den planlagte anvendelse ikke krænkede gældende krav eller beskyttelseslinjer, og at den nærliggende natur ikke ville blive væsentligt påvirket.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om der burde have været udarbejdet en miljøvurdering.

Vurdering af Planlovens Bestemmelser

Nævnet vurderede, at Frederikshavn Kommunes begrundelse for at udlægge det nye lokalplanområde til hotel-, turisme- og fritidsformål inden for kystnærhedszonen var tilstrækkelig. Kommunen havde redegjort for sammenhængen med kommunens turismeredegørelse, der peger på behovet for at styrke helårsturismen og afhjælpe overnatningspresset i Skagen ved at udlægge nye arealer nær vandet i tilknytning til eksisterende bysamfund (Aalbæk) og ferie- og fritidsanlæg ([virksomhed1]). Dette fandt nævnet i overensstemmelse med Planlovens § 5a og Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 4.

Nævnet fandt ligeledes, at lokalplanens redegørelse for byggeriets visuelle påvirkning af kysten, herunder visualiseringer, var tilstrækkelig i henhold til Planlovens § 16, stk. 3.

Vurdering af Miljøvurderingsloven

Kommunen havde vurderet, at planforslagene var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 4, punkt 12, litra c og Miljøvurderingslovens § 3, stk. 2, da de fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. En miljøvurdering var derfor kun påkrævet, hvis planerne måtte antages at have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Nævnet bemærkede, at kommunen i sin screening havde taget hensyn til kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 2 og inddraget de kumulative effekter af øvrige planer i området. Nævnet fandt ikke anledning til at bestride dette.

Vedrørende klagerens anbringender om spildevand og tilstedeværelsen af fredede arter (hedepletvinge og djævelsbid), måtte nævnet lægge kommunens oplysninger til grund, da nævnet ikke kan foretage en egentlig bevisbedømmelse. Kommunen havde vurderet, at spildevandsafledning ikke ville have væsentlig indvirkning, og at de nævnte arter ikke var konstateret inden for planområdet, eller at området ikke var egnet som levested.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Frederikshavn Kommunes afgørelser om ikke at udarbejde en miljøvurdering stod derfor ved magt.

Nævnet tog ikke stilling til spørgsmålet om dispensation fra skovbyggelinjen, da der ikke var truffet en afgørelse herom af kommunen. Nævnet bemærkede i den forbindelse reglerne for klageberettigelse i Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1.