Klage over delbyggetilladelse til gravearbejde – Lokalplanens rækkefølgebestemmelse
Dato
19. marts 2015
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes delbyggetilladelse til gravearbejde på ejendom
Omboende klagede den 23. december 2014 over Aalborg Kommunes afgørelse af 6. november 2014 om delbyggetilladelse til gravearbejde på ejendommen matr.nr. [...1], Aalborg Markjorder, [adresse1]. Klageren anførte, at kommunens delbyggetilladelse var i strid med Lokalplan 1-4-106 § 8.3. Ejendommen er beliggende i delområde D, som er omfattet af Lokalplan 1-4-106 Boliger og Erhverv, Østre Havn, Ø-gadekvarteret, vedtaget den 26. marts 2012. Lokalplanens formål er at sikre området som et blandet byområde med boliger og erhverv.
Klagerens argumenter
Klageren gjorde gældende, at lokalplanens § 8.3 skulle ses i sammenhæng med § 12.2, som betinger ibrugtagning af bebyggelse i delområde D af, at der er etableret en ny vejadgang til [Marinaen]. Ifølge klageren kunne Aalborg Kommune ikke lovligt udstede delbyggetilladelsen i henhold til Planloven § 18, da forholdene omkring vejadgang til [adresse2] ikke var løst ved aftale, bindende forvaltningsafgørelse eller dom. Klageren henviste til, at kommunens afgørelse om nedlæggelse og omlægning af [vejen] i henhold til Privatvejsloven § 72 var påklaget til Vejdirektoratet og indbragt for Taksationskommissionen i Nordjylland i henhold til Privatvejsloven § 75. Klageren anmodede desuden om opsættende virkning.
Lokalplanens bestemmelser
- Lokalplanens § 8.3 om omlægning af [vejen] fastslår, at vejadgangen til ejendommen [adresse2] skal løses, inden etablering af bebyggelse i Delområde D.
- Lokalplanens § 12.2 om betingelser for ibrugtagning af ny bebyggelse angiver, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før etablering af ny vejadgang til [Marinaen] er udført for delområde D.
Aalborg Kommunes svar
Aalborg Kommune anførte den 14. januar 2015, at lokalplanens § 8.3 ikke var til hinder for udstedelsen af delbyggetilladelsen. Kommunen mente, at en fortolkning af § 8.3 ikke var en afgørelse efter planloven, og at Statsforvaltningen havde kompetence til at afgøre, om forudsætningerne for delbyggetilladelsen var til stede. Kommunen argumenterede desuden for, at § 8.3 var en rækkefølgebestemmelse, som principielt ikke kunne medtages i lokalplanen og derfor var uden selvstændige retsvirkninger. Kommunen vurderede, at klageren ikke havde en planlægningsmæssigt relevant interesse i kommunens forståelse af § 8.3, og påstod klagen afvist. Endvidere anførte kommunen, at den påklagede afgørelse kun tillod gravearbejde og grundvandssænkning, hvilket ikke faldt inden for formuleringen "etablering af bebyggelse" i § 8.3.
Klagerens gensvar
Klageren fastholdt den 18. februar 2015, at det var en afgørelse efter planloven at fastslå, om en delbyggetilladelse var forhindret af lokalplanbestemmelser, og at klageren havde en retlig interesse som nabo og vejberettiget. Klageren bestred, at der var tale om en rækkefølgebestemmelse, og afviste, at delbyggetilladelsen ikke vedrørte etablering af bebyggelse, da den definitorisk var udstedt i henhold til byggeloven.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen og kunne ikke give medhold i klagen over Aalborg Kommunes delbyggetilladelse.
Nævnets kompetence
Nævnet bemærkede, at det efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder om delbyggetilladelsen var i strid med Lokalplan 1-4-106. Nævnet tog ikke særskilt stilling til anmodningen om opsættende virkning, da der blev truffet en samlet afgørelse. Det lå uden for nævnets kompetence at vurdere overholdelse af Privatvejsloven eller problemstillinger relateret til Byggeloven.
Fortolkning af lokalplanbestemmelser
Nævnet vurderede, at klagen vedrørte Aalborg Kommunes udstedelse af en delbyggetilladelse i relation til selve etableringen af bebyggelsen, jf. lokalplanens § 8.3, da der endnu ikke var meddelt ibrugtagningstilladelse. Det blev fremhævet, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18.
Gyldighed af lokalplanbestemmelse
Nævnet fastslog, at Planloven § 15, stk. 2 udtømmende fastlægger, hvad der kan optages i en lokalplan. Lokalplankataloget giver ikke mulighed for at fastsætte bestemmelser om etapedeling (rækkefølgebestemmelser), da sådanne alene kan fremgå af kommuneplanen. Da lokalplanens § 8.3, som angiver, at vejadgangen til ejendommen [adresse2] skal løses, inden etablering af bebyggelse i Delområde D, er udformet som en rækkefølgebestemmelse, har den ikke hjemmel i planloven.
Afgørelse
På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Aalborg Kommunes afgørelse af 6. november 2014 om delbyggetilladelse til gravearbejde.
Lignende afgørelser