Klage over Esbjerg Kommunes vedtagelse af kommuneplan og lokalplan for offentligt grønt område

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en minkfarm i Tjæreborg over Esbjerg Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2014-2026 og Lokalplan 12-010-0002. Klager anførte, at planerne begrænser minkfarmens muligheder for udvidelse og miljøgodkendelse på grund af afstandskrav til byzone og rekreative områder.

Baggrund for klagen

Klager gjorde gældende, at lokalplanen, som udlægger et område til offentligt grønt byområde, og kommuneplanen, som udlægger området som planlagt byzone, overtræder afstandskravet på 200 meter til minkfarme, som fastsat i Pelsdyrbekendtgørelsen §§ 2-3. Der er kun ca. 66 meter fra lokalplanområdet til den nærmeste minkhal. Dette forhindrer farmen i at udvide eller opnå miljøgodkendelse.

Klager henviste desuden til [Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen §§ 4-6], som understreger vigtigheden af ikke at forringe jordbrugserhvervets produktionsmuligheder og adgang til udbygning og modernisering af produktionsanlæg.

Kommunens svar

Esbjerg Kommune oplyste, at minkfarmens udvidelsesmuligheder allerede var begrænset ved vedtagelsen af Kommuneplan 2014-2026, som udlagde området som planlagt byzone. Lokalplanen er en direkte udmøntning af kommuneplanens rammebestemmelser og forværrer derfor ikke situationen. Kommunen anførte også, at ejeren af minkfarmen havde modtaget lokalplanen i høring, men ikke havde indsendt indsigelser.

Klagers supplerende bemærkninger

Klagers repræsentant fastholdt, at en kommuneplan ikke har direkte retsvirkning over for borgeren, og at klager ikke var blevet hørt ved tilvejebringelsen af kommuneplanen. Desuden mente klager ikke at have modtaget orientering om lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter planloven. Nævnet kan således ikke tage stilling til planens indhold eller hensigtsmæssighed.

Kommuneplan 2014-2026

Nævnet realitetsbehandlede klagen over kommuneplanens vedtagelse, selvom den var indgivet sent, da afgørelsen var annonceret digitalt uden klagevejledning. Nævnet bemærkede, at bestemmelser i en kommuneplan ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men primært danner grundlag for lokalplanlægning, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Der er ikke krav om skriftlig underretning ved den 4-årige revision af kommuneplanen, jf. Planlovens § 6 og Planlovens § 23a, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at kommunens vedtagelse af Kommuneplan 2014-2026 var i strid med Planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse.

Lokalplan 12-010-0002

Nævnet fastslog, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner, og at eksisterende lovlig brug kan fortsætte. Klagen over lokalplanen handlede primært om dens indhold og hensigtsmæssighed, hvilket ligger uden for nævnets kompetence. Vedrørende det retlige spørgsmål om offentliggørelse af planforslaget, fandt nævnet ikke, at kommunens offentliggørelse var i strid med Planlovens § 26, stk. 1, da kommunen havde oplyst, at ejeren af minkfarmen fik tilsendt lokalplanen i høring.

Sammenfatning af afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Esbjerg Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2014-2026. Esbjerg Kommunes afgørelse af 18. december 2013 står derfor ved magt. Ligeledes gav nævnet ikke medhold i klagen over kommunens offentliggørelse af lokalplanforslaget, og Esbjerg Kommunes afgørelse af 18. august 2014 om at vedtage lokalplan 12-010-0002 endeligt står ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.