Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan vedrørende murkonstruktion

Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede indledningsvis, at nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sager om fortolkning af byggeloven. Nævnet kunne derfor alene tage stilling til, om murkonstruktionen var opført i strid med lokalplanens bestemmelser og dermed krævede dispensation efter Planloven. Nævnets kompetence er fastlagt i Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Hjemmel til dispensation

Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. Dispositioner, der afviger fra lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Vurdering af kommunens afslag

Nævnet fandt, at kommunens henvisning til lokalplanens § 8.1 som hjemmel for afslag ikke var relevant, da murkonstruktionen var sidestillet med en småbygning under § 6.5.

Det centrale spørgsmål var, om lokalplanens § 6.5 kunne begrunde kommunens afslag. Bestemmelsen lyder: "Småbygninger må ikke opføres nærmere vejskel end 5,5 m eller forkant af beboelseshusets facade."

Nævnet fortolkede denne bestemmelse således, at småbygninger enten skal overholde en afstand på 5,5 meter til vejskel, eller, hvis beboelsesbygningen er placeret tættere på vejskel end 5,5 meter, må småbygninger opføres på linje med forkanten af beboelsesbygningen.

Kommunens afgørelse indeholdt ikke en fortolkning af den del af § 6.5, der omhandler småbygningers placering ved forkant af beboelseshusets facade. De fremsendte billeder indikerede, at murkonstruktionen var opført på linje med en anden bygnings forkant på ejendommen.

Afgørelse og hjemvisning

På baggrund heraf ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 23. juli 2014 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal vurdere, om murkonstruktionen er opført i strid med begge led i bestemmelsen i lokalplanens § 6.5. Hvis murkonstruktionen ikke kræver dispensation fra § 6.5, skal kommunen vurdere, om anlægget er i overensstemmelse med lokalplanen i øvrigt, herunder § 5.1.

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunens afgørelse var båret af usaglige hensyn.

Kommunens argumentation

• Kommunen anførte, at en dispensation ville skabe præcedens for større kolonihavehuse.
• Kommunen vurderede, at det samlede byggeri gav mulighed for helårsbeboelse, hvilket ikke er tilladt.
• Kommunen definerede udhuse som rum til opbevaring, hvorfor installationer ikke var tilladt.
• Kommunen vurderede, at "pergola-atriumgården" reelt var en bygning på grund af gulv, vægge og tagspær.