Klage over Horsens Kommunes afgørelse om boldbur i [adresse1]

Ejerforeningen [adresse3] 2-28 klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over Horsens Kommunes afgørelse af 4. juli 2014 vedrørende etablering af et boldbur i [adresse1]. Klagen omhandlede primært spørgsmål relateret til planloven, men berørte også miljøbeskyttelsesloven, hvoraf sidstnævnte dog ville blive behandlet i en separat sag (NMK-10-00832).

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at boldburet var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser for "haveanlæg" samt bestemmelserne om bebyggelsens ydre fremtræden (§ 8) og hegn (§ 9). Det blev anført, at boldburets orange farve var skæmmende, og at etableringen havde ændret områdets karakter fra et rekreativt have- og parkanlæg til et støjende center for fritids- og sportsudøvelse, hvilket medførte væsentlige gener for de omboende. Klageren mente desuden, at der burde have været foretaget nabohøring og en ændring af eller vedtagelse af en ny lokalplan.

Horsens Kommunes afgørelse og begrundelse

Horsens Kommune havde truffet afgørelse om, at boldburet var umiddelbart tilladt i henhold til områdets lokalplan og derfor ikke lokalplanpligtigt. Kommunen begrundede dette med, at:

• Fortolkning af lokalplan nr. 10: Lokalplanen fra 1980 udlægger området til offentlige formål, herunder "haveanlæg". Kommunen fortolkede "haveanlæg" bredt til at omfatte aktiviteter og installationer, der sædvanligvis findes i offentlige haver og parker, herunder boldbaner. Boldburet blev derfor anset for at være i overensstemmelse med lokalplanens § 3, stk. 1.
• Begrebet "virksomhed": I lokalplanens § 3, stk. 2, blev "virksomhed" fortolket som "aktivitet", hvilket betød, at erhvervsmæssig virksomhed ikke var tilladt, men at boldburet faldt inden for rammerne af tilladte aktiviteter.
• Lokalplanens § 9 (hegn): Bestemmelsen blev anset for irrelevant, da boldburet ikke var opsat med hegn i skel. Kravet om et "ordentligt udseende" blev anset for opfyldt.
• Lokalplanpligt: Boldburet, der består af et 240 m2 asfalteret areal med et 4 m højt gitterhegn og en betonboldmur, blev ikke betragtet som et "større bygge- eller anlægsarbejde" eller en "væsentlig ændring i det bestående miljø" i henhold til Planlovens § 13, stk. 2. Derfor var der ikke lokalplanpligt.

Kommunen oplyste desuden, at lås og tag var fjernet fra boldburet, og lyset var slukket permanent, som reaktion på de utilsigtede gener, der var opstået.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket begrænser nævnets kompetence til retlige spørgsmål og ikke skønsmæssige vurderinger af hensigtsmæssighed.

Nævnets vurdering af lokalplanens overholdelse

Nævnet vurderede, at Horsens Kommunes afgørelse om, at boldburet var umiddelbart tilladt og ikke lokalplanpligtigt, var korrekt. Med henvisning til Planlovens § 18, som fastslår lokalplaners bindende karakter, og Planlovens § 19, stk. 1 og 2, der omhandler dispensation og krav om ny lokalplan ved videregående afvigelser, vurderede nævnet følgende:

• Lokalplanens principper: Nævnet fandt, at etablering af et boldbur af det omhandlede omfang ikke var i strid med lokalplan nr. 10's formålsbestemmelse (§ 1) og anvendelsesbestemmelser (§ 3). Lokalplanens formål om at udlægge området til offentlige formål og give mulighed for samling af kommunal administration samt byfornyelse blev anset for at omfatte aktiviteter som boldspil. Boldburet og de tilhørende aktiviteter i [adresse1] blev karakteriseret som offentlige formål og dermed ikke i strid med lokalplanens principper.
• Lokalplanpligt: Nævnet vurderede, at etablering af boldburet ikke udgjorde et "større bygge- eller anlægsarbejde" i henhold til Planlovens § 13, stk. 2, og var derfor ikke lokalplanpligtigt.
• Klarhed af lokalplanbestemmelser: Nævnet bemærkede, at lokalplanens § 9.2, som kræver, at arealerne skal have "et ordentligt udseende", ikke opfyldte betingelserne i planloven om at være tilstrækkeligt klart og præcist formuleret til at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet gav ikke klager medhold i klagen over Horsens Kommunes afgørelse af 4. juli 2014. Kommunens afgørelse stod derfor ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.