Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 2. juli 2014 om dispensation fra Lokalplan nr. 32 til omdannelse af et missionshus til en kirkebygning for Den Rumænsk Ortodokse menighed. Ejendommen er beliggende i område F, som ifølge lokalplanen er udlagt til åben-lav bebyggelse og lokale erhvervsfunktioner, samt serviceprægede og kulturelle funktioner, der naturligt knytter sig til et landsbysamfund.
Den i sagen omhandlede ejendom er omfattet af Lokalplan nr. 32 "for [...]" fra 1987. Lokalplanens formål er:
| Formål |
|---|
| At fastlægge retningslinjer for en mindre udbygning i [...] med henblik på at sikre et rimeligt befolkningsunderlag for offentlige og private servicefunktioner i landsbyen. |
| At lokalplanen skal danne grundlag for den fremtidige zonelovsadministration, jf. § 2, stk. 1 og 2. |
For områdets anvendelse fastsætter § 3 bl.a., at område F anvendes til åben-lav bebyggelse (paracelhuse) og til lokale erhvervsfunktioner. Inden for område F kan der etableres serviceprægede og kulturelle funktioner, der naturligt knytter sig til et landsbysamfund, eksempelvis detailhandelsbutikker, restauranter, forsamlingshuse, klinikker, liberale erhverv og mindre håndværks- og fremstillingsvirksomhed, jf. § 3, stk. 6. Lokalplanen fastsætter desuden bestemmelser for bebyggelsesprocent (§ 6, stk. 1) og skiltning (§ 7, stk. 3).
Den Rumænsk Ortodokse kirke ansøgte om byggetilladelse og dispensation fra Lokalplan nr. 32's bestemmelser om bebyggelsesprocent (§ 6, stk. 1) og skiltning (§ 7, stk. 3). Ansøgningen omfattede en tilbygning på 20 m², opførelse af et tårn med kors, samt yderligere kors på tagryggen. Kommunen meddelte dispensation med den begrundelse, at ejendommen ligger i en fortætnet bykerne med højere bebyggelsesprocenter på naboejendomme, og at kors er kendte symboler, der ikke er fremmede i bybilledet. Kommunen vurderede desuden, at lokalplanens § 3, stk. 6, tillader kulturelle funktioner som kirker, og at omdannelsen fra missionshus til kirke ikke udgjorde en væsentlig anvendelsesændring. En landzonetilladelse til omdannelsen blev også meddelt, men denne blev ikke påklaget.
Omboende påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte, at kommunen havde tilsidesat Lokalplan nr. 32, især § 3, stk. 6, og at anvendelsesændringen fra missionshus til kirke var væsentlig og ville påvirke lokalsamfundet negativt. De fremhævede, at en så stor menighed (op til 300 deltagere ved højtider) uden naturlig tilknytning til lokalsamfundet ville medføre betydelige parkeringsproblemer, og at det planlagte tårn med iøjenfaldende udsmykning ville dominere området og ikke falde naturligt ind. Klagerne påpegede også manglende offentlig høring om projektet.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at vurdere retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at behandle klager vedrørende byggelovens regler.
Nævnet henviste til Planloven § 18, der fastslår, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Dispensation fra en lokalplan kan kun meddeles, hvis den ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver derimod tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at omdannelsen af et missionshus til en kirke udgør en anvendelsesændring. Ifølge Lokalplan nr. 32 er område F udlagt til åben-lav bebyggelse, lokale erhvervsfunktioner og serviceprægede/kulturelle funktioner, der naturligt knytter sig til et landsbysamfund (§ 3, stk. 3 og 6). Nævnet fandt, at etablering af en kirke, især med det ansøgte omfang af besøgende, er i modstrid med lokalplanens udlæg. Kirker etableres typisk i områder udlagt til offentlige formål.
Nævnet konkluderede, at etableringen af en kirke i dette område ikke kan ske hverken uden videre eller på grundlag af dispensation fra den eksisterende lokalplan. En sådan ændring forudsætter derimod tilvejebringelse af en ny lokalplan.
På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 2. juli 2014 om dispensation fra Lokalplan nr. 32 til omdannelse af missionshuset til en kirkebygning. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over [by1] Kommunes dispensationer til etablering af en flåde med fiskemarked og fiskebar. Klagen blev indgivet af naboer, der mente, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper, særligt anvendelsesbestemmelserne.
Sagen omhandlede:
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at give dispensation til opførelse af...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes dispensation fra en byggelinjebestemmelse i Lo...
Læs mere