Afgørelse om dispensation fra lokalplan til opførelse af maritim pavillon i Københavns Havn

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes tilladelse af 15. maj 2014 til at opføre en maritim pavillon til bådudlejning i havneløbet ud for ejendommen [adresse1] 10, 2300 København S. Klagen er indgivet af en kreds af beboere (Klager 1) og [adresse1]s Lokalråd (Klager 2).

Klagerens anbringender

Klagerne anførte flere punkter mod kommunens afgørelse:

• Manglende naboorientering og høringskvalitet: Klager 1 gjorde gældende, at kommunen ikke havde naboorienteret alle relevante naboer, herunder direkte naboer på [adresse1] 1-35 og genboer på [adresse2]. De mente, at naboorienteringen var mangelfuld og ikke opfyldte kravene i Planloven § 20 og Planloven § 16, stk. 4, da materialet var af dårlig kvalitet og manglede redegørelse for visuelle konsekvenser og besejlingsmuligheder. Klager 2 anførte, at de som lokal forening burde have været naboorienteret.

• Strid med lokalplanens principper og bestemmelser: Klagerne mente, at dispensationen fra lokalplanens bestemmelser om områdets anvendelse til offentlige formål var i strid med planens principper, da pavillonen skulle bruges til privat kommerciel bådudlejning og kioskfunktioner. De henviste til Lokalplan 253 - Havneparken [adresse1] (§ 6, stk. 4), som fastlægger, at træbrygger skal følge bolværkets forløb og overvejende placeres under terræn. Pavillonen blev anset for at være for stor, begrænse udsigten og ligge i en udlagt skrå udsigtslinje. Klagerne bestred også, at fravigelsen af byggefelterne var en "mindre fravigelse", og at vandarealerne (§ 3) skulle opretholdes. Endvidere mente de, at dispensationen skulle gives af "den samlede magistrat" og ikke en administrativ forvaltning.

• Andre anbringender: Klager 1 oplyste, at en anløbsbro ville blive nedlagt i forbindelse med projektet, og at kommunen havde afvist en alternativ placering. Klager 2 bemærkede, at arbejdet med at banke pæle i vandet blev påbegyndt kort efter indsigelsesfristens udløb.

Kommunens bemærkninger

Københavns Kommune fastholdt sin afgørelse og svarede på klagepunkterne:

• Om naboorientering: Kommunen havde vurderet indbliks- og skyggegener samt miljøpåvirkninger (lysrefleksion, lugt, støj, trafik) og orienteret de genboer, der havde adgang direkte fra [adresse1] (nr. 3, 4, 5, 7, 9 og 11). De betragtede ikke genboer på den anden side af vejen som naboer, da lokalplanområdet afgrænses af [adresse1]. Kommunen anførte, at Planloven § 16 om redegørelser gælder for lokalplanforslag, ikke dispensationer, og at ansøgningsmaterialet var tilstrækkeligt. Kommunen havde orienteret foreninger, der skriftligt havde anmodet om det, jf. Planloven § 20, stk. 1, og havde ikke modtaget en sådan anmodning fra [adresse1]s Lokalråd.

• Om dispensation og lokalplanfortolkning: Kommunen mente, at bådudlejningen var i overensstemmelse med lokalplanens intentioner om offentlige og rekreative formål, selvom den drives af en privat virksomhed. De oplyste, at "Den Samlede Magistrat" var et nedlagt politisk organ, og at kompetencen var delegeret til forvaltningen. Kommunen præciserede, at der ikke var givet tilladelse til kiosk, café eller restaurant, men kun en nødvendig bygning til bådudlejning. De fastholdt, at sigtelinjerne var overholdt og at alle nødvendige fuldmagter forelå.

• Andre forhold: Kommunen beklagede, at arbejdet blev påbegyndt inden færdigbehandlingen af indsigelserne, og anførte, at orienteringsperioden på 3 uger var i overensstemmelse med plan- og byggeloven.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes tilladelse.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslog, at det kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder om reglerne om naboorientering er iagttaget. Derimod kan nævnet ikke efterprøve skønsmæssige spørgsmål, såsom om afgørelsen er hensigtsmæssig, eller om en anden placering ville være bedre. Nævnet kan heller ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens delegation af kompetencer. Spørgsmålet om nedlæggelse af en anløbsbro blev afvist, da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven herom.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede dispensationen fra lokalplanen i lyset af Planloven § 18 og Planloven § 19, stk. 1 og Planloven § 19, stk. 2.

• Lokalplanens anvendelsesområde: Nævnet fandt, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 4) om "offentlige formål - rekreativt, grønt område med mulighed for indpasning af kollektive anlæg" ikke var udtømmende. Udlejning af små både til turister m.v. blev anset for at være omfattet af lokalplanens anvendelsesområde til offentlige og rekreative formål. Det forhold, at bådudlejningen drives af en privat virksomhed, blev ikke anset for at have afgørende betydning.

• Placering uden for byggefelt: Nævnet vurderede, at dispensationen til at placere pavillonen i 1. etage uden for byggefeltet (§ 6, stk. 3) ikke var i strid med lokalplanens formål eller principper. Nævnet lagde vægt på bebyggelsens omfang, at hele lokalplanområdet er udlagt til offentlige formål, og at lokalplanen giver mulighed for mindre bygninger i 1. etage uden for byggefeltet. Vandarealerne blev anset for fortsat at være opretholdt, da bebyggelsen er placeret på pæle.

• Salg af mad og drikke: Nævnet fandt, at den meddelte tilladelse ikke omfattede kiosk, café eller restaurant. Salg af picnickurve og drikkevarer til medtagelse i bådene blev vurderet som et mindre omfang i forhold til pavillonens primære formål.

• Tilsynspligt: Nævnet bemærkede, at det er kommunens tilsynspligt efter Planloven § 51, stk. 1 og Planloven § 51, stk. 5 at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, og at ejeren har pligt til at berigtige et ulovligt forhold, jf. Planloven § 63, stk. 1.

Vurdering af naboorientering

Nævnet vurderede kommunens naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 1 og Planloven § 20, stk. 2.

• Kommunens skøn over høringskreds: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af de klagere, der ikke boede på [adresse1] 3, 4, 5, 7, 9 og 11, var af underordnet betydning.

• Manglende orientering af lokalråd: Nævnet fandt, at [adresse1]s Lokalråd var omfattet af Planloven § 20, stk. 1, nr. 2 og burde have været naboorienteret. Selvom manglende naboorientering generelt fører til ugyldighed, fandt nævnet i dette konkrete tilfælde, at den manglende orientering var "konkret uvæsentlig", da Lokalrådet – uanset den manglende orientering – havde fremsat indsigelser og derved udnyttet sin ret til at kommentere sagen. Afgørelsen blev derfor ikke anset for ugyldig.

• Indhold af naboorientering: Nævnet bemærkede, at planloven ikke stiller specifikke krav til indholdet af en naboorientering for dispensationer, og at Planloven § 16, stk. 4 kun gælder for lokalplanforslag. Nævnet fandt, at den fremsendte orientering med beskrivelse, oversigtskort og tegninger var tilstrækkelig, og at orienteringsperioden på mindst 2 uger var overholdt.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagerne over Københavns Kommunes tilladelse af 15. maj 2014.