Afvisning af klage over kommunes beslutning om ikke at håndhæve privatretlig servitut om tagmateriale

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Kalundborg Kommunes håndtering af en sag vedrørende en naboejendoms tagbeklædning. Klageren mente, at tagbeklædningen medførte et betydeligt genskær, hvilket var i strid med en tinglyst deklaration fra 1971.

Servitutbestemmelser

Den privatretlige servitut fastsatte blandt andet, at:

• Bygningsdele skulle have dæmpede farver, der harmonerede med naturen.
• Blanke og reflekterende materialer var forbudt.
• Tage måtte ikke være grønne eller røde, med undtagelse af græstørv og teglsten.

Efter en henvendelse fra klageren besigtigede Kalundborg Kommune ejendommen og meddelte den 11. april 2014, at kommunen vurderede, at tagbeklædningen var i overensstemmelse med servituttens bestemmelser. Klageren påklagede denne meddelelse til Natur- og Miljøklagenævnet og anførte, at kommunens vurdering var foretaget på et fejlagtigt grundlag, da besigtigelsen ikke fandt sted på en årstid med kraftigt sollys.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen.

Begrundelse for afvisning

Nævnets kompetence er begrænset til at behandle klager over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser truffet efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. En forudsætning for behandling er således, at der foreligger en egentlig afgørelse efter planloven.

En kommunes mulighed for at håndhæve privatretlige servitutter findes i Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen en beføjelse, men ikke en pligt, til at håndhæve servitutbestemmelser, der kunne have været indeholdt i en lokalplan.

Natur- og Miljøklagenævnet fastslog, at en kommunes beslutning om ikke at anvende Planloven § 43 til at håndhæve en privatretlig servitut, ikke udgør en afgørelse i planlovens forstand. Dette gælder, uanset om kommunen undlader at håndhæve, fordi den ikke finder bestemmelsen overtrådt – som i dette tilfælde – eller fordi den bevidst vælger ikke at gribe ind. Da Kalundborg Kommunes meddelelse af 11. april 2014 ikke var en afgørelse efter planloven, kunne klagen ikke behandles af nævnet.