Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om forbud mod solcelleanlæg i Hørsholm Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hørsholm Kommunes afgørelse om at forbyde etableringen af et solcelleanlæg på en ejendom, da kommunen vurderede, at det var i strid med en tinglyst servitut. Klagen blev indgivet af ejendommens ejer.

Baggrund for sagen

• En servitut fra 1973 bestemte, at tage kun måtte dækkes med brune tagsten, og at blanke eller reflekterende materialer ikke var tilladt.
• Klager søgte om tilladelse til at installere et solcelleanlæg, men kommunen nedlagde forbud med henvisning til servitutten.
• Klager anførte, at kommunen tidligere havde tilkendegivet, at solcelleanlæg blev betragtet som installationer og ikke var omfattet af servitutten.

Kommunens argumentation

• Kommunen ønskede at fastholde et ensartet præg inden for servitutområdet.
• Solceller kunne ikke erstatte tagsten ifølge servitutbestemmelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Hørsholm Kommunes afgørelse om at nedlægge forbud mod etablering af solcelleanlægget.

Nævnets begrundelse

• Kommunen har hjemmel i Planlovens § 43 til at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan.
• Ifølge Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 kan der i en lokalplan optages bestemmelser om bebyggelsens udformning.
• Servitutbestemmelsen er en sådan bestemmelse, som kommunen kan håndhæve.
• Kommunens afgørelse var baseret på et sagligt og planlægningsmæssigt relevant grundlag, nemlig ønsket om at fastholde et ensartet præg inden for servitutområdet.
• Tidligere fejlagtig rådgivning fra kommunen kunne ikke ændre herpå, da den blev givet forud for klagers konkrete ansøgning.