Afgørelse om afslag på dispensation og påbud om fjernelse af carport
Dato
7. januar 2015
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Gladsaxe Kommunes påbud om fjernelse af carport Natur
Sagen omhandler en klage over Gladsaxe Kommunes afgørelse af 24. april 2014, hvor kommunen afslog en dispensation til en opført carport og påbød dens fjernelse på en ejendom i Bagsværd. Carporten var opført over den fastsatte byggelinje i den partielle byplan 20, som omfatter ejendommen.
Kommunens sagsbehandling og begrundelse
Kommunen blev opmærksom på den overskridende bygning og anmodede den 27. februar 2014 ejeren om en udtalelse. Efterfølgende varslede kommunen den 5. marts 2014 et påbud om nedtagelse af carporten og meddelte, at en lovliggørende dispensation ikke ville blive givet. Den endelige afgørelse om afslag på dispensation og påbud om fjernelse blev truffet den 24. april 2014. Kommunen begrundede afslaget med, at carporten overskred byggelinjen fastsat i byplan 20 § 2, og at kommunen ønskede at bevare åbne og grønne forhaver i området. Kommunen bemærkede desuden, at en tidligere carport på ejendommen, som var opført med særlige betingelser og siden nedrevet, ikke dannede præcedens for den nye opførelse, da nyopførelse kræver ny byggesagsbehandling.
Klagerens anbringender
Klageren anførte flere punkter i sin klage til Natur- og Miljøklagenævnet:
- God tro og lignende tilfælde: Klageren mente at have handlet i god tro, da der findes andre lignende carporte i kvarteret.
- Vejens karakter: Klageren argumenterede for, at vejen burde betragtes som en gennemkørselsvej snarere end en typisk parcelhusvej, hvor åbne forhaver er ønskelige.
- Økonomiske konsekvenser: Det ville være bekosteligt at flytte carporten.
- Kommunens grundlag: Klageren mente, at kommunen havde truffet afgørelse på et forkert grundlag, herunder med bemærkninger om hensigtsmæssigheden af åbne forhaver, hegning og ejendomsvurderinger.
Kommunens svar på klagen
Som svar på klagen oplyste kommunen, at den ville følge op på sager vedrørende andre carporte opført over byggelinjen og behandle dem individuelt. Kommunen fastholdt sin opfattelse af vejen som en boligvej og ikke en gennemkørselsvej.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet hjemmel til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.
Hjemmel til afslag på dispensation
Nævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at meddele afslag på dispensation. Ifølge Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver derimod tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Da carportens placering uden for byplanens byggelinjer var i strid med byplan 20 § 2.2, kunne den ikke gennemføres uden dispensation. Nævnet fastslog, at kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig vurdering, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kunne efterprøve.
Lighedsgrundsætningen
Nævnet understregede, at kommunen ved behandlingen af dispensationsansøgninger skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen. Denne grundsætning indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat, og at usaglig forskelsbehandling ikke må finde sted. Klageren havde henvist til andre lignende carporte i området. Kommunen havde oplyst, at disse forhold ville blive undersøgt nærmere. På baggrund heraf fandt nævnet ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.
Afgørelse
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelse af 24. april 2014 om afslag på dispensation til og påbud om fjernelse af den opførte carport. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.
Lignende afgørelser