Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til udstykning af storparceller i Haderslev Kommune

Sagen omhandler en klage over Haderslev Kommunes afslag på at give dispensation fra lokalplan 6.15 Sommerhusområde ved Sandersvig, § 4.1, til udstykning af storparceller i sommerhusgrunde. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren.

Lokalplanens bestemmelser og formål

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 6.15 Sommerhusområde ved Sandersvig fra 1980. Lokalplanens formål er at forbedre sommerhusområdets bygningsmæssige standard, udtynde tættest bebyggede områder, forbedre vejsystemet og forholdene for éndags-turister samt fastlægge bestemmelser for bygge- og anlægsarbejder.

Lokalplanens § 4.1 fastsætter, at kun én specifik matrikel kan udstykkes i tre sommerhusgrunde, og at yderligere udstykning i sommerhusgrunde ikke må finde sted.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Haderslev Kommune meddelte afslag på udstykning af storparceller i sommerhusgrunde med henvisning til lokalplanens § 4.1 og Planlovens § 19, stk. 1. Kommunen afslog desuden at udarbejde en ny lokalplan for området.

Kommunens begrundelse for afslaget var, at den ikke ønskede at flytte en udgift fra ejerne af storparcellerne til forsyningsselskabet Provas og dermed til Provas' kunder. Kommunen vurderede, at den ansøgte dispensation var i strid med lokalplanens principper, selvom forbuddet mod udstykning ikke var nævnt i lokalplanens formålsbestemmelse. Kommunen henviste til Planlovens § 13, stk. 2 om lokalplanpligt ved større udstykninger.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde navnlig gældende, at:

• Der ikke var en planlægningsmæssigt relevant begrundelse for afgørelsen, idet hensynet til økonomi var usagligt.
• Der var sket usaglig forskelsbehandling, da der tidligere var givet dispensation fra lokalplanen til opdeling af en anden storparcel i fire særskilte matrikler.
• Sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da konsekvenserne for lejerne ikke var redegjort for over for udvalget.
• Klageren ikke var blevet partshørt. Kommunen havde ikke foretaget partshøring, da den ikke havde givet dispensation.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Vurdering af dispensation fra lokalplan

Nævnet vurderede kommunens afgørelse i lyset af , som tillader dispensation fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. .