Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over midlertidig tilladelse til skurby og byggeplads samt klage over ændret anvendelse af børneinstitution

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra omboende vedrørende Gladsaxe Kommunes midlertidige tilladelse til etablering af en skurby og byggeplads på ejendommen [adresse1] 9-15 samt en klage over ændret anvendelse af en børnehave til kontorformål i samme område. Klagerne anførte, at disse forhold var i strid med Lokalplan nr. 100 og medførte øget trafik og parkeringsbehov.

Klagens indhold

Klagerne gjorde gældende, at etablering af byggepladsen og den ændrede anvendelse af børnehaven til kontorformål var i strid med Lokalplan nr. 100 "Del af [...] kvarter". De fremhævede, at aktiviteterne medførte et øget behov for parkering, hvilket var i konflikt med lokalplanens intentioner.

Lokalplanens formål

Lokalplan nr. 100, vedtaget i 1997, havde ifølge § 1 til formål at:

Sagsforløb og kommunens dispensation

Klagerne henvendte sig til Gladsaxe Kommune den 21. december 2013 og redegjorde for, at anvendelsen af området omkring [adresse1], hvor der tidligere lå en børnehave og husvildeboliger, var ændret i strid med lokalplanen og generende for beboerne. Børnehaven blev anvendt til kontorformål, og det grønne område, hvor husvildeboligerne lå, blev brugt som byggeplads, hvilket forværrede problemer med trafik og parkering.

Gladsaxe Kommune meddelte den 9. januar 2014 [virksomhed1] A/S en midlertidig dispensation fra lokalplanens § 3.3 (fritidsformål, grønt område) og § 6.1 (areal mellem byggelinje og vejskel må ikke anvendes til bebyggelse). Dispensationen tillod anvendelse af ejendommen [adresse1] 9-15 til skurby og byggeplads i perioden 1. juli 2013 til 1. december 2014. Kommunen vurderede, at der ikke var behov for naboorientering, da forholdet var midlertidigt og ikke væsentligt i relation til lokalplanens intentioner.

Kommunen svarede klager den 20. januar 2014 og oplyste, at husvildeboligerne var nedrevet i 2007, og arealet var nu en del af kommunens grønne område. Børneinstitutionen var i 2009 godkendt til kontorformål. Byggepladsen var etableret i forbindelse med separat kloakering af området og var placeret på [adresse1] for at minimere transport. Kommunen havde stillet betingelser for byggepladsen, herunder forbud mod parkering af personbiler og tungt materiel på [adresse1], samt krav om retablering af arealet. Kommunen påpegede, at parkering på veje/fortove reguleres af færdselslovgivningen og varetages af politiet, men havde påtalt ulovlig parkering af arbejdsmaskiner over for entreprenøren. Kommunen præciserede, at kloakarbejderne ikke var omfattet af byggeloven, men at den midlertidige tilladelse til byggepladsen var givet i medfør af lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelser. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Midlertidig tilladelse til skurby og byggeplads

Nævnet vurderede, at Gladsaxe Kommunes midlertidige tilladelse af 9. januar 2014 til skurby og byggeplads ikke udgjorde en afgørelse i planlovens forstand, som kunne påklages til nævnet. Nævnet lagde vægt på, at tilladelsen var en midlertidig og nødvendig foranstaltning i forbindelse med kommunens igangværende omlægning af vand-, regnvands- og spildevandsledninger i offentlig vej. Lokalplan nr. 100 var ikke udformet til at regulere sådanne midlertidige foranstaltninger med et andet formål end lokalplanens generelle intentioner. Vedrørende klagers anførsler om øget bilkørsel og parkering vejledte nævnet om, at dette reguleres af færdselslovgivningen og ikke lokalplanen. På denne baggrund afviste nævnet at realitetsbehandle denne del af klagen.

Ændret anvendelse af børneinstitution

Natur- og Miljøklagenævnet konstaterede, at Gladsaxe Kommunes brev af 20. januar 2014 ikke var en ny afgørelse efter planloven, men alene en besvarelse af klagers henvendelse om forhold, som kommunen tidligere havde taget stilling til. Klagen vedrørte en ændret anvendelse af en børneinstitution til kontorformål, som fandt sted i 2009. Klagefristen er fire uger fra en afgørelse er meddelt, eller fra klager har fået kendskab til afgørelsen, jf. Planloven § 60, stk. 1. Nævnet har en restriktiv praksis for klagefrister. Da der var tale om et forhold fra 2009, som klager måtte antages at have haft kendskab til i lang tid, fandt nævnet, at klagefristen var overskredet. Denne del af klagen blev derfor også afvist. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.