Klage over afslag på ansøgning om anvendelse af erhvervslokale til beboerlokale

En andelsboligforening ansøgte Københavns Kommune om at anvende et erhvervslokale i stueetagen til et beboerlokale. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 165, hvis § 3, stk. 1, fastlægger, at den nederste etage skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv som butikker og restauranter.

Kommunens afslag og klage

Københavns Kommune meddelte afslag på ansøgningen den 7. august 2013 med den begrundelse, at den ansøgte anvendelse ikke var et publikumsorienteret serviceerhverv og dermed i strid med lokalplanen. Andelsboligforeningen påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 3. september 2013.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at kommunen burde have meddelt dispensation fra lokalplanbestemmelsen. Argumenterne inkluderede, at et beboerlokale ville styrke beboernes sammenhold, tiltrække og fastholde beboere samt have en positiv indflydelse på andelsboligforeningen og lokalområdet. Det blev også fremhævet, at der var tomme erhvervslokaler i nærheden, og at det var svært at finde en køber til lokalet til erhvervsanvendelse, da de eneste interesserede ønskede at anvende det til kiosk og spillehal, hvilket ville medføre støjgener for beboerne.

Kommunens genmæle

Københavns Kommune fastholdt, at den ansøgte anvendelse var i strid med lokalplanens § 3, stk. 1, og at en anvendelse til beboerlokale ville fjerne elementet af publikumsorienteret serviceerhverv, hvilket stred mod lokalplanens intentioner.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. planlovens § 18, og at dispositioner i strid hermed kræver dispensation. Kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse.

Nævnets vurdering af lokalplanens bindende karakter

Nævnet fastslog, at den ansøgte anvendelse af erhvervslokalet til beboerlokale ikke faldt ind under kategorien "publikumsorienterede serviceerhverv" som defineret i Lokalplan nr. 165, § 3, stk. 1. Dette betød, at den ansøgte anvendelse var i strid med lokalplanbestemmelsen og dermed ikke umiddelbart tilladt i henhold til Planloven § 18.

Kommunens skønsmæssige afgørelse

Nævnet bemærkede, at det er op til kommunens egen skønsmæssige afgørelse, om en dispensation bør meddeles i de tilfælde, hvor der er hjemmel hertil, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Kommunens skøn kan ikke efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Da kommunen havde hjemmel i planloven til at modsætte sig den ansøgte anvendelse, kunne nævnet ikke ændre afgørelsen.

Endelighed og søgsmålsfrist

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.