Afgørelse i sag om etablering af produktionsvirksomhed på [adresse1] i Svendborg

Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes afgørelse af 19. juli 2013, som fastslog, at anvendelsen af ejendommen på [adresse1] til produktionsvirksomhed var lovlig i henhold til Lokalplan 5.9. Klagen blev indgivet af omboende til Natur- og Miljøklagenævnet.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 5.9 fra 1980, som opdeler området i delområde I og II.

Delområde I:

• Formål: Tilpasning til eksisterende miljø, sikring af nuværende virksomhed og fastlæggelse af anvendelse til bolig-, butiks- og lagerfunktion.
• Anvendelse: Kontor, forretnings- og lagervirksomhed.
• Udfoldelsesmulighed: Kun virksomhed, der ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt.

Delområde II:

• Formål: Tilpasning af fremtidig bebyggelse til eksisterende miljø, sikring af nuværende virksomheds udviklingsmuligheder og fastlæggelse af anvendelse til produktionsformål og lagerfunktioner.
• Anvendelse: Produktionserhverv, lager- og forretningsvirksomhed.
• Begrænsninger: Ingen virksomhed, der kræver betydelige afstandskrav af hensyn til forebyggelse af forurening, jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9, herunder væsentlige støj-, luftforurenings- eller lugtgener.

Vejforhold og beplantning

Lokalplanen fastsætter, at vejadgang til delområde I fortsat skal ske fra den eksisterende indkørsel ved [adresse1], men denne må ikke anvendes af lastvogne, når vejadgang til delområde II er etableret. Vejadgangen til delområde II skal ske som vist på lokalplanens kortbilag nr. 3. Beplantning skal udføres som vist på kort 3 eller som anden afskærmende beplantning efter kommunens skøn, bestående af almindelig egnsbeplantning, og skal etableres senest ved ibrugtagningstilladelse for nybyggeri.

Kommunens vurdering og klagernes anbringender

Svendborg Kommune konstaterede, at ejendommens hovedbygning blev indrettet til stansning og bukning af tyndplader af metal. Den adskillende linje mellem delområde I og II løber gennem bygningen, som indvendigt består af ét stort rum. Kommunen vurderede, at en kunstig opdeling af et enkelt rum i flere planmæssige anvendelser er uhensigtsmæssig og vanskelig at håndhæve. De fandt, at hele hallen i planmæssigt øjemed kan anvendes til produktion uden at være i strid med lokalplanen, da opdelingshensynet reelt ville være uden virkning.

Kommunen foretog en konkret vurdering af de støjmæssige forhold og fandt ikke umiddelbar grund til bekymring, idet virksomheden blev klassificeret som maskinværksted i miljøklasse 2. Vedrørende vejadgang vurderede kommunen, at kravet om ny vejadgang til delområde II via et areal uden for lokalplanområdet og ejet af en tredjepart ikke kunne håndhæves uden uforholdsmæssigt omfattende foranstaltninger.

Klagerne var uenige i kommunens fortolkning af lokalplanen, især vedrørende anvendelsen af delområde I og vejadgang. De mente, at lokalplanen klart havde til hensigt at begrænse produktion nær bebyggelse og at udvidelse skulle ske mod øst. Klagerne anførte, at en ny produktionsvirksomhed burde udløse krav om ny vejadgang til delområde II og etablering af beplantning. De udtrykte bekymring for tung trafik, ændring af landsbymiljøets karakter, herlighedsværdi og ejendomsværdier, især da der er udlagt et større erhvervsområde i Vester Skerninge uden beboelsesområder.

Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at de ikke kan give medhold i klagen over Svendborg Kommunes vurdering vedrørende anvendelsen af ejendommen på [adresse1] til produktionsvirksomhed. Kommunens afgørelse af 19. juli 2013 står derfor ved magt.

Nævnets prøvelseskompetence

Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Dette indebærer en prøvelse af, om kommunen lovligt har kunnet træffe den påklagede afgørelse, men ikke en vurdering af afgørelsens hensigtsmæssighed eller rimelighed, herunder i forhold til nabointeresser.

Lokalplanens bindende karakter

Det følger af Planloven § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, forudsætter dispensation fra kommunen.

Vurdering af delområdeinddeling

Den omtvistede bygning er delvist beliggende i lokalplanens delområde I og delvist i delområde II, idet grænsen skærer tværs igennem bygningen. Begge delområder er fastlagt til erhvervsformål, men med forskellige begrænsninger for gener. Nævnet vurderede, ligesom kommunen, at en opdeling af en bygning – og i dette tilfælde et enkelt rum – således at det samtidigt skulle leve op til anvendelsesbestemmelserne for begge delområder, vanskeligt vil kunne håndhæves i praksis. Da ejendommen i sin helhed må anvendes til erhvervsformål, og da det næppe kan pålægges ejer/bruger at foretage yderligere indvendige foranstaltninger ud over de allerede udførte, tilsluttede Natur- og Miljøklagenævnet sig kommunens vurdering og argumentation.

Vejadgang

Nævnet bemærkede, at det falder uden for deres prøvelse i denne sag at tage stilling til, hvorvidt og hvorledes lokalplanens bestemmelse om vejadgang til område II på arealer uden for lokalplanområdet skal opfyldes. Dette må i givet fald afgøres af kommunen.

På baggrund af ovenstående kunne der ikke gives medhold i klagen.