Afgørelse om retningslinjer og administrationsgrundlag for landzonesager i Rudersdal Kommuneplan 2013

En klager indbragte en sag for Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende Rudersdal Kommuneplan 2013, som blev endeligt vedtaget den 19. juni 2013. Klagen omhandlede manglende retningslinjer og administrationsgrundlag for landzonesager i kommuneplanen.

Klagerens bekymringer

Klageren udtrykte frygt for, at kommunen ville udforme udviklingsbegrænsende retningslinjer for landbrugsejendomme og en landzoneadministration, der var for restriktiv og ikke tog hensyn til den private ejendomsret. Specifikt blev det anført, at kommuneplanens mål om at friholde det åbne land for andet end samfundsnødvendigt byggeri og anlæg var for restriktivt i forhold til planloven og lodsejernes interesser.

Kommunens svar

Rudersdal Kommune oplyste, at intentionen med de nye retningslinjer for landzoneadministrationen var at sammenskrive og nuancere den eksisterende praksis. Kommunen understregede, at dette ikke havde til hensigt at begrænse den lovgivningsmæssige ret til at drive landbrug eller udnytte overflødiggjorte driftsbygninger. Formålet var at præcisere retningslinjerne for behandling af ansøgninger om landzonetilladelse og de afvejninger, kommunen ønsker at foretage i forhold til forskellige ejendomstyper, beliggenhedsforhold og værdifulde landskaber. Kommunen fremhævede, at planlægnings- og lokaliseringsprincipperne allerede ligger til grund for administrationen og er i overensstemmelse med statslige udpegninger af grønne kiler i Hovedstadsområdet. De nye retningslinjer forventes indarbejdet i kommuneplanen ved næste revision eller via et tillæg.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren fastholdt, at det var en mangel ved Kommuneplan 2013, at den ikke indeholdt en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder i henhold til Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 10. Klageren bestred kommunens konklusion om, at der ikke fandtes særligt værdifulde landbrugsområder i kommunen, og henviste til Statsforvaltningens jordbrugsanalyser. Desuden blev det påpeget, at retningslinjen om at friholde det åbne land for andet end samfundsnødvendigt byggeri var for kategorisk og uden hjemmel i planloven, hvilket ville begrænse skønsudøvelsen ved landzoneadministration efter Planloven § 35 og Planloven § 37.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Dette indebærer, at nævnet kan vurdere, om en planvedtagelse er sket i overensstemmelse med planlovens regler om planers tilvejebringelse, men ikke uenighed om indholdet eller hensigtsmæssigheden af planen.

Vurdering af kommuneplanens indhold

Nævnet bemærkede, at Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 10 kræver, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder. Rudersdal Kommune havde i sin kommuneplan konkluderet, at den ikke indeholdt særligt værdifulde landbrugsområder, baseret på Statsforvaltningens jordbrugsanalyser. Nævnet fastslog, at klagerens ønske om en anden konklusion vedrørende indholdet af kommuneplanen ikke udgjorde et retligt spørgsmål, som nævnet kunne efterprøve.

Landzoneadministration og skønsudøvelse

Vedrørende klagerens antagelse om, at kommunen ville føre en for restriktiv landzoneadministration, bemærkede nævnet, at kommunen under alle omstændigheder skal administrere i overensstemmelse med retningslinjerne i planlovens landzonebestemmelser. Disse bestemmelser har til formål at varetage landskabelige og planlægningsmæssige interesser og sikre, at arealer i landzone primært forbeholdes jordbrugserhvervene. Nævnet understregede, at kommunen ikke kan begrænse adgangen til anvendelsen af overflødiggjorte driftsbygninger, som Planloven § 37 giver mulighed for. Endvidere vil kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 kunne indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet til fuld prøvelse.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen.