Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om overensstemmelse af crossfit-center med lokalplan

Sagen omhandler en klage indgivet af ejerne af fire ejerlejligheder i forhuset på [adresse1] 8D over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 15. juli 2013. Kommunen havde vurderet, at etablering af et crossfit-center på adressen [adresse1] 8H var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 157 for "[adresse1] 8D-H, bevaring af [...]". Klagerne mente, at et crossfit-center ikke faldt ind under lokalplanens definition af "serviceerhverv af mindre omfang", og at det ikke naturligt fandt plads i et boligområde eller var i overensstemmelse med bevaringsværdien af ejendommen.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 157, vedtaget af Frederiksberg Kommune den 25. maj 2009, fastlægger området til boligformål. Dog tillader den også etablering af "serviceerhverv med henblik på betjening af lokalområdet og offentlige servicefunktioner af mindre omfang, som naturligt finder plads i et boligområde", jf. lokalplanens § 1 og § 3.2.

Sagsforløb og kommunens vurdering

Ansøger, [virksomhed1] v/[person1], søgte om tilladelse til at anvende to lokaler i [adresse1] 8H til fysisk træning/fitness (crossfit). Det ansøgte areal var på 279 m², og der forventedes højst ca. 20 personer ad gangen. Frederiksberg Kommune meddelte den 11. april 2013, at etableringen var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 157, da den blev betragtet som en fortsættelse af den hidtidige lovlige anvendelse. Efter en partshøring af naboerne fastholdt kommunen sin afgørelse den 15. juli 2013. Kommunen vurderede, at driften af faciliteter til fitness faldt ind under betegnelsen "serviceerhverv", og at det ansøgte omfang var "mindre omfang" i forhold til lokalplanen. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen historisk havde været anvendt til værkstedsfunktioner, serigrafi samt kontor- og kursusvirksomhed.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Spørgsmålet om, hvorvidt en disposition er i overensstemmelse med en lokalplan, er et retligt spørgsmål. Nævnet kunne derimod ikke tage stilling til, om etableringen af crossfit-centeret var rimelig eller hensigtsmæssig i forhold til klagernes interesser.

Lokalplanens bindende karakter og fortolkning

Nævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. For at en lokalplanbestemmelse kan håndhæves som bindende, skal den være klart og præcist formuleret, så der ikke kan herske tvivl om dens overholdelse.

Nævnets vurdering af anvendelsen

Lokalplanens § 3.2 angiver, at der kan indrettes "serviceerhverv af mindre omfang" med henblik på betjening af lokalområdet, samt "offentlige servicefunktioner af mindre omfang, som naturligt finder plads i et boligområde". Nævnet konstaterede, at lokalplanen ikke konkretiserede, hvad der skulle forstås ved "serviceerhverv", eller angav eksempler på begrænsninger af typer af serviceerhverv.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at det ansøgte crossfit-center var omfattet af lokalplanens betegnelse "serviceerhverv". Med henblik på det ansøgtes størrelse på ca. 279 m² og et maksimalt antal på ca. 20 personer ad gangen, vurderede nævnet, at der var tale om et serviceerhverv af "mindre omfang".

Konklusion

På baggrund af ovenstående vurdering fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at etablering af crossfit-centeret ikke var uforenelig med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 15. juli 2013. Afgørelsen tog ikke stilling til eventuelle stridigheder med anden lovgivning, herunder byggelovgivningen.