Tab af ret til bådoplag på grund af manglende kontinuerlig anvendelse

Sagen omhandler en klage fra en bådforening over et påbud fra Københavns Kommune om at fjerne både fra en ejendom på [adresse1]. Kommunen udstedte påbuddet, da opbevaring af både blev anset for at være i strid med den gældende lokalplan, som udlægger området til boligformål.

Kommunens afgørelse

Københavns Kommune konstaterede, at ejendommen var omfattet af lokalplan nr. 395 "[...]", som fastlægger området til helårsboliger. Kommunen fandt, at opstilling af både var i strid med dette formål. Selvom der tidligere havde været opstillet både på ejendommen før lokalplanens vedtagelse i 2005, vurderede kommunen, at retten til denne anvendelse var bortfaldet. Dette skyldtes, at retten ikke havde været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Kommunen anerkendte dog, at ejendommen fortsat kunne anvendes til parkering af motorkøretøjer, da denne brug havde været kontinuerlig.

Klagerens synspunkter

Bådforeningen anførte, at de havde anvendt arealet til parkering af biler, både og udstyr siden 1997. De henviste til korrespondance med kommunen fra 2004 samt et luftfoto fra samme år som bevis for, at der var opstillet både på arealet. Klageren mente derfor ikke, at der var tale om en ændret anvendelse, men en fortsættelse af en hidtidig lovlig brug.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Københavns Kommunes afgørelse og gav ikke medhold i klagen. Nævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet lagde til grund, at en lokalplans bestemmelser er bindende for fremtidige dispositioner, jf. Planloven § 18. En hidtidig lovlig anvendelse, der strider mod en ny lokalplan, kan fortsætte, men denne ret bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Nævnet gennemgik luftfotos fra perioden 1999 til 2012 og konstaterede, at ejendommen ikke kontinuerligt havde været anvendt til opstilling af både. Selvom et luftfoto fra 2004 viste et par både, var dette ikke tilstrækkeligt til at bevise en uafbrudt anvendelse. Der var således sket et kontinuitetsbrud.

På denne baggrund konkluderede nævnet, at en eventuel tidligere ret til at opstille både på ejendommen var bortfaldet i medfør af Planlovens § 56, stk. 2. Kommunens påbud om at fjerne bådene var derfor berettiget.