Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på ansøgning om tilladelse til indretning af tagrum til beboelse

Sagen omhandler Frederikshavn Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til indretning af et tagrum til beboelse på en ejendom i Frederikshavn. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Ejendommens karakteristika og ansøgning

Ejendommen er beliggende i et boligområde i Frederikshavn Kommune, som er omfattet af Kommuneplan 2009-2020. Ifølge kommuneplanen må der maksimalt bygges i 1,5 etager, og den maksimale bebyggelsesprocent er 50 %. Ejendommen er en to-etagers bygning med mansardtag og et loftsrum, der ved ejers overtagelse var indrettet med værelser. Ejeren ønskede at inddrage loftsrummet til udvidelse af de underliggende lejligheder ved at etablere to store kviste på sydfacaden. Dette ville øge etagearealet med ca. 13 m², hvilket ville resultere i en bebyggelsesprocent på ca. 58 %, hvor den eksisterende var 55 %.

Kommunens afslag og begrundelse

Frederikshavn Kommune meddelte afslag den 9. marts 2013. Begrundelsen var, at etableringen af de to store kviste ville give huset karakter af tre etager mod syd/havesiden, hvilket stred mod kommuneplanens intentioner om 1,5 etager. Kommunen bemærkede desuden, at kvistene virkede dominerende, ikke var tilpasset det bevaringsværdige hus, og at glasflunkene ville give indblik i nabohaverne. Kommunen vurderede, at det var muligt at inddrage loftsrummet med ovenlysvinduer for at fastholde ejendommens etageantal og bebyggelsesprocent.

Sagsforløb og klagers anbringender

Byggearbejdet var påbegyndt uden byggetilladelse. Kommunen modtog en naboklage i slutningen af august 2012, besigtigede ejendommen og udstedte en standsningsmeddelelse personligt til ejeren den 31. august 2012. Ejeren indsendte ansøgning den 10. september 2012, men materialet blev fundet utilstrækkeligt. Byggeriet fortsatte trods standsningsmeddelelsen, og i februar 2013 konstaterede kommunen, at kvistene var færdiggjort. Sagen blev herefter forelagt det politiske udvalg, som meddelte afslag.

Klagers advokat anførte, at kommunen ikke havde behandlet sagen korrekt, herunder manglende underretning om standsning og udvist passivitet. Det blev også anført, at ejendommens bevaringsværdi ikke burde tillægges betydning, da der var lignende byggeri på andre ejendomme i området, og at overtrædelserne af planbestemmelserne var beskedne. Advokaten mente desuden, at kommunen burde have truffet afgørelse hurtigere for at forhindre unødvendige udgifter.

Sammenligning med naboejendom

Advokaten henviste til naboejendommen [adresse2] som et sammenligneligt eksempel, hvor tagrummet ligeledes var inddraget til beboelse med kviste. Frederikshavn Kommune oplyste dog, at kvistene på [adresse2] havde eksisteret siden 1945, og at en byggetilladelse fra 2006 ikke medførte en væsentlig ændring af det eksisterende kvistareal. Kommunen vurderede derfor, at de to ejendomme ikke var sammenlignelige.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afslag på ansøgning om tilladelse til indretning af tagrum til beboelse. Kommunens afgørelse af 9. marts 2013 blev således stadfæstet.

Nævnets retlige grundlag

Nævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at meddele afslag, passivitet og overholdelse af lighedsgrundsætningen.

Kommunens hjemmel til afslag

Kommuneplanens bestemmelser er ikke umiddelbart bindende for borgere, men skal danne grundlag for lokalplanlægning, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Kommunen har dog mulighed for at modsætte sig forhold, der er i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1. Specifikt kan kommunen inden for byzoner modsætte sig opførelse af bebyggelse, der er i strid med kommuneplanens rammedel, jf. Planloven § 12, stk. 3. Nævnet fandt, at etableringen af de to kviste ville give ejendommen karakter af tre etager, hvilket stred mod kommuneplanens rammedel om maksimalt 1,5 etager. Kommunen havde derfor den fornødne hjemmel til at meddele afslag.

Vurdering af passivitet

Efter Planloven § 51, stk. 1 påser kommunalbestyrelsen overholdelsen af planloven. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre det har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 5. Nævnet vurderede, at Frederikshavn Kommune ikke havde udvist passivitet, der fortabte retten til at kræve lovliggørelse. Kommunen reagerede hurtigt på naboklagen, udstedte standsningsmeddelelse og anmodede om byggetilladelse. Selvom byggeriet fortsatte, var ejeren informeret om kravet om tilladelse og standsning.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede, at der ikke var tale om sammenlignelige sager med naboejendommen [adresse2]. Kommunen havde dokumenteret, at kvistene på [adresse2] havde eksisteret siden 1945, og at senere byggetilladelser ikke medførte væsentlige ændringer af det eksisterende kvistareal. Derfor var kommunens afslag i den aktuelle sag ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.