Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation fra Lokalplan 54 i Egedal Kommune

Egedal Kommune anførte i sit svar til klagen, at kommunen fandt at have hjemmel til at meddele dispensation til den ansøgte handel med udvalgsvarer, da projektet var i overensstemmelse med lokalplanens formålsbestemmelse og § 3.1.1. Kommunen vurderede desuden, at dispensationen ikke var i strid med lokalplanens principper for struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer, idet illustrationsplanen alene var retningsgivende. Vedrørende dispensationen fra § 9.1 om bebyggelsens ydre fremtræden fandt kommunen ikke, at dette stred mod planens formål og principper, selvom byggeriet udføres med fladt tag og ikke som en let konstruktion.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Nævnets vurdering af lokalplanens bestemmelser

Nævnet bemærkede, at planlovens kapitel 2d om planlægning til butiksformål ikke finder anvendelse for lokalplaner offentliggjort før 1. juli 1997. Dog gælder Planloven § 5 r, stk. 1, i det omfang lokalplanen ikke har angivet en maksimal butiksstørrelse, hvorefter bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker ikke må overstige 2.000 m2. Da Lokalplan 54 er fra 1991, er anvendelsen til butikker reguleret af lokalplanens bestemmelser suppleret af Planloven § 5 r.

Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende, og dispositioner i strid hermed forudsætter dispensation. Nævnet vurderede, at lokalplanens § 3.1.1 er en såkaldt kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for efter en konkret vurdering at tillade handel med udvalgsvarer. Kommunens udnyttelse af en sådan norm skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og under iagttagelse af Planloven § 20 om forudgående naboorientering. Nævnet fandt, at Egedal Kommunes afgørelse om anvendelse til tre udvalgsvarebutikker var i overensstemmelse med lokalplanens § 3.1.1, og at kommunen således havde hjemmel i Planloven § 18 til at tillade anvendelsen.

Vurdering af dispensationens principper

Nævnet henviste til Planloven § 19, stk. 1, hvorefter en kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne omfatter planens formålsbestemmelser, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur. Nævnet vurderede, at der almindeligvis kan meddeles dispensation fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre de detaljerede regler er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at Lokalplan 54's udformning, herunder formål og anvendelsesbestemmelser, ikke gjorde det i strid med planens principper at dispensere fra bestemmelsen om udstykning og bebyggelsens udformning, som sket. Nævnet bemærkede desuden, at illustrationsplanen ikke er bindende eller udgør en del af lokalplanens formål.

Nævnets afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse af 17. oktober 2012 om dispensation fra Lokalplan 54 til bebyggelse med tre butikker.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Klagerens anbringender

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 20. marts 2020 med følgende hovedanbringender:

• En flytning af interne vægge udgør ikke en ændring i forhold til lokalplanens § 5.2.
• Den nuværende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil, da der ikke etableres nye butikker, men blot ændres på eksisterende.

Kommunen fastholdt, at ændringer af eksisterende forhold skal følge gældende lovgivning, og at ændringen af butiksstørrelsen til under 1.000 m² var i strid med lokalplanen og dens formål.