Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lovliggørelsespåbud vedrørende detailhandel med musikinstrumenter

Sagen omhandler Viborg Kommunes påbud af 13. juli 2012 om lovliggørelse af anvendelsen af et lejemål på en ejendom beliggende [adresse1] B. Ejeren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) den 10. august 2012, idet klager mente, at kommunens afgørelse var forkert og burde ophæves. Klager anførte, at ejendommen siden 1977 kontinuerligt havde været anvendt til detailhandelsforretning, og at byplanvedtægten var blevet misforstået af kommunen. Det blev også gjort gældende, at kommunens praksis og den lange periode med accept af detailhandel måtte have skabt præcedens og medført passivitet.

Sagens baggrund og byplanvedtægt

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 35 for et industriområde, hvor område II, som ejendommen ligger i, kun må anvendes til erhvervsformål. Ifølge vedtægten må der kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves industri- og større værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, en gros handel samt forretningsvirksomhed med tilknytning til disse erhverv. Kommunalbestyrelsen kan tillade forretningslokaler med tilknytning til industrivirksomheder.

Sagsforløb og kommunens håndtering

Sagen startede i september 2007, da Viborg Kommune blev opmærksom på, at Music2You havde etableret en butik med musikinstrumenter på adressen, efter at en anden virksomhed havde fået afslag på en lignende ansøgning. Kommunen varslede i november 2008 et påbud om lovliggørelse, og i februar 2009 blev det indskærpet, at der ikke måtte sælges musikinstrumenter til private, og at der skulle søges om tilladelse til anvendelsesændring.

• Påbud og politianmeldelse: Den 9. juli 2009 blev der meddelt påbud om lovliggørelse, og da der ikke blev reageret, indgav kommunen politianmeldelse i december 2009. Sagen blev dog tilbagesendt til kommunen i marts 2010 grundet en procedurefejl.
• Udsættelse af afgørelse: I juni 2011 besluttede Teknisk Udvalg at udsætte beslutningen om påbud. Dette skete med henvisning til, at kommunen som frikommune havde ansøgt om at få kompetence til at fastlægge afgrænsningen af byens aflastningscenter, hvilket potentielt kunne muliggøre retlig lovliggørelse af den ulovlige anvendelse.
• Statsforvaltningens indgriben: Ejeren af en konkurrerende virksomhed indbragte sagen for Statsforvaltningen Midtjylland, som den 27. september 2011 afgjorde, at Viborg Kommune havde handlet i strid med Planloven § 51 ved at udsætte lovliggørelsen. Statsforvaltningen påpegede, at kommunen var forpligtet til at lovliggøre forholdet uden unødig forsinkelse, og at sagen havde været meget længe undervejs.
• Fornyet påbud: Efter statsforvaltningens afgørelse besluttede byrådet i november 2011 at igangsætte en påbudsprocedure. Påbuddet om ophør med den ulovlige anvendelse blev meddelt den 13. juli 2012. Kommunen vurderede, at der var sket en anvendelsesændring fra depot og lager til detailhandel uden byggetilladelse, og at anvendelsen var i strid med plangrundlaget. Kommunen afviste desuden, at der var tale om en videreførelse af en eksisterende lovlig anvendelse, da lejemålet ifølge byggesagsarkivet havde været anvendt til fragtlager og depot siden 1984. Kommunen afviste også passivitet, da ejer og lejer havde været bekendt med klagen siden 2008-2009.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

NMK bemærkede, at bestemmelserne i en byplanvedtægt er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der er i overensstemmelse med planen, er umiddelbart tilladt, mens afvigende dispositioner kræver dispensation. Da den etablerede butik med salg af musikinstrumenter ikke var i overensstemmelse med Byplanvedtægt nr. 35, var etableringen ikke umiddelbart tilladt.

Kommunens tilsynspligt og passivitet

NMK understregede, at kommunalbestyrelsen har tilsynspligt efter Planloven § 51, stk. 1 og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 5. Selvom der ikke er fastsat frister for lovliggørelsessager, kan retten til at kræve lovliggørelse fortabes på grund af passivitet.

NMK lagde vægt på den lange sagsbehandlingstid, især perioden mellem sagens tilbagesendelse til kommunen i marts 2010 og Teknisk Udvalgs beslutning i juni 2011 om at udsætte påbuddet. Denne udsættelse skete med henblik på en eventuel senere retlig lovliggørelse, hvilket ifølge NMK kunne have bibragt ejer og lejer en berettiget forventning om lovliggørelse.

NMK fandt, at Viborg Kommune havde udvist passivitet på en måde, som måtte føre til, at kommunen nu havde fortabt retten til at påbyde lovliggørelse af anvendelsen af det pågældende lejemål.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Viborg Kommunes afgørelse af 13. juli 2012 om påbud om lovliggørelse af anvendelse af lejemål på ejendommen.