Ophævelse af dispensation til daginstitution i strid med lokalplans anvendelsesbestemmelse

En grundejerforening klagede over Københavns Kommunes afgørelser om at dispensere fra lokalplan nr. 390 for at muliggøre opførelsen af en ny daginstitution. Klagen omhandlede tre dispensationer: nedrivning af en bevaringsværdig bygning, fravigelse af parkeringsnormen og anvendelse af stueetagen mod [adresse1] til institutionsformål.

Lokalplanens rammer

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 390, som har til formål at udvikle området til et attraktivt boligområde, styrke [adresse1] som handelsgade og fastlægge bestemmelser for bevaringsværdig bebyggelse. Planen indeholder specifikke bestemmelser for anvendelse, bebyggelse og parkering:

• Anvendelse: Lokalplanens § 3, stk. 1, litra b, tillader generelt institutioner på ejendomme ved [adresse1]. Dog specificerer § 3, stk. 2, litra b, at stueetagen i delområde 1 ud mod [adresse1] skal anvendes til "publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter, klinikker, banker og lignende".
• Bevaring: En bygning på grunden var udpeget som bevaringsværdig (SAVE 4), og nedrivning krævede ifølge § 4, stk. 2, litra a, en særskilt godkendelse.
• Parkering: § 7, stk. 1, litra e, fastsætter en parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 100 m² etageareal.

Kommunens dispensationer

Københavns Kommune meddelte den 15. oktober 2013 dispensation fra lokalplanens bestemmelser om nedrivning og parkering. Den 5. november 2013 meddelte kommunen byggetilladelse, som indeholdt en dispensation fra anvendelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, litra b, til at etablere en daginstitution i stueetagen. Kommunen begrundede dispensationerne med, at bestemmelserne ikke var en del af planens principper, og at der var et lokalt behov for institutionspladser.

Klagen

Grundejerforeningen anførte, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper. De mente, at fravigelsen af parkeringsnormen ville skabe trafikale gener i strid med planens formål, og at anvendelsen af stueetagen til en institution var i direkte modstrid med den specifikke anvendelsesbestemmelse for handelsgaden.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Københavns Kommunes dispensation til at etablere en daginstitution i stueetagen, men gav ikke medhold i klagen over dispensationerne til nedrivning og ændret parkeringsnorm. Nævnet vurderede de enkelte dispensationer i forhold til, om de var i strid med lokalplanens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1.

Dispensation til parkering og nedrivning

Nævnet fandt, at bestemmelserne om parkeringsnormen i lokalplanens § 7 og om nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse i § 4 ikke udgjorde en del af planens principper. Formålsbestemmelsen var generelt formuleret og hævede ikke disse specifikke, bebyggelsesregulerende bestemmelser op til at være principper. Derfor havde kommunen haft hjemmel til at dispensere fra dem. Da afgørelsen om at dispensere beroede på et kommunalt skøn, kunne nævnet ikke efterprøve denne del af afgørelsen.

Dispensation til anvendelse af stueetagen

Nævnet fastslog, at anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan er en del af planens principper. Lokalplanens § 3, stk. 2, litra b, fastlægger udtømmende, at stueetagen mod [adresse1] skal anvendes til "publikumsorienterede serviceerhverv". En daginstitution falder ikke ind under denne kategori.

Da bestemmelsen er en del af planens principper, kunne kommunen ikke lovligt dispensere fra den. En så væsentlig afvigelse fra planens anvendelsesbestemmelser kræver, at der tilvejebringes en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Kommunens afgørelse om at tillade en daginstitution i stueetagen blev derfor ophævet, da den manglede lovhjemmel.