Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til redskabs- og hønsehus i Råby

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i en sag om afslag på landzonetilladelse til opførelse af et redskabs- og hønsehus på en landbrugsejendom i Randers Kommune. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1. Ejendommen, der er på 10,3 ha, ligger i det åbne land inden for kystnærhedszonen, et kulturmiljø (Sødring og Råby Kær) og et bevaringsværdigt landskab, samt inden for skovbyggelinjen. Området er særligt sårbart over for nybyggeri, og kommuneplanen kræver særlige landskabelige hensyn ved byggeri i det åbne land.

Ansøgningens forløb

Oprindeligt blev der ansøgt om en bygning på 32 m² placeret 23 meter fra den eksisterende bebyggelse. Randers Kommune informerede ansøger om, at udhuse på højst 50 m² ikke kræver landzonetilladelse, hvis de opføres i tilknytning til enfamiliehuset, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 7. Kommunen vurderede dog, at den ønskede placering uden for havens afgrænsning på åben mark ville medføre spredt bebyggelse.

Kommunen foreslog alternative placeringer, herunder nord for den grønne beplantning inden for havens afgrænsning, eller maksimalt 20 meter fra ejendommens øvrige bebyggelse, for at opfylde tilknytningskravet.

Revideret ansøgning og kommunens afslag

Ansøger indsendte reviderede tegninger for en bygning på 48 m², hvor afstanden til den eksisterende bebyggelse var reduceret til 19 meter. Placeringen blev begrundet med dårlig og stenet jord i det valgte hjørne af marken, og der ville blive plantet frugttræer omkring hønsehuset. Størstedelen af bygningen ville ligge umiddelbart syd for den grønne beplantning, der afgrænser haven.

Randers Kommune fastholdt afslaget efter en besigtigelse den 8. oktober 2013. Kommunen vurderede, at bygningen stadig ville mangle visuel tilknytning til den øvrige bebyggelse, da den delvist lå uden for havearealet. Kommunen understregede vigtigheden af at holde bebyggelsen samlet i det flade fjordlandskab for at mindske den landskabelige påvirkning.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen og anførte, at hønsehuset nu lå 19 meter fra bebyggelsen og ved den gamle trægrænse i haven. Klager fandt det irrelevant at inddrage inddæmningerne på […], da ejendommen ikke lå ved Mariager Fjord, men ved Randers Fjord. Klager bemærkede også, at et kommunalt rensningsanlæg var opført i det sårbare område ca. 400 meter fra beboelsen.

Ansøger oplyste desuden, at hønsehuset ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift, men hobbypræget. Ideen om at udvide haven med frugttræer og placere hønsehuset op ad den gamle trægrænse opstod, da en storm havde skabt et hul i den eksisterende trægrænse.

Natur- og Miljøklagenævnets sekretariat besigtigede området og ejendommen den 18. november 2014.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af redskabs- og hønsehuset på den ansøgte placering.

Landzonebestemmelsernes formål

Nævnet henviste til Planloven § 35, stk. 1, som kræver tilladelse til ny bebyggelse i landzone, og Planloven § 36, stk. 1, nr. 7, som undtager visse mindre bygninger, hvis de opføres i tilknytning til enfamiliehuse. Et centralt formål med landzonebestemmelserne er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land og at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses. Bygninger skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer for at udgøre en hensigtsmæssig helhed.

Vurdering af tilknytningskravet og landskabelige hensyn

Selvom en afstand på op til ca. 20 meter fra bebyggelsen som udgangspunkt opfylder tilknytningskravet, er afstanden ikke alene afgørende. Det beror på en samlet vurdering af, om byggeriet naturligt kan opleves som havende tilknytning til den eksisterende bebyggelse, med hensyn til terrænforhold og landskabet i øvrigt.

Nævnet fandt efter besigtigelse, at bygningens placering delvist uden for havearealet betød, at den ikke oplevedes som værende i tilknytning til ejendommens bebyggelse. Den ansøgte placering ville påvirke det fine, åbne fjordlandskab negativt og ikke harmonere med udpegningen som bevaringsværdigt landskab, hvor landskabelige interesser særligt skal sikres.

Konklusion

De landskabelige forhold talte afgørende imod en tilladelse til at opføre bygningen på det ansøgte sted. Nævnet fandt derfor, at opførelse af hønsehuset delvist uden for havearealet ikke kunne tillades. Klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat, og nævnet bemærkede, at der fandtes andre mere egnede placeringer på ejendommen.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.