Klage over Billund Kommunes afgørelse om vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for vindmølleområde

Billund Kommune vedtog den 24. januar 2012 Lokalplan nr. 243 "Vindmølleområde ved [adresse1]" og Kommuneplantillæg nr. 6 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Projektet omfatter opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. Kommunen meddelte desuden en VVM-tilladelse den 31. januar 2012 til opstilling af møllerne. Projektet er VVM-pligtigt i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 1.

Klagepunkter

Omboende klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagerne vedrørte primært:

• Støjgener: Bekymring for støj, herunder lavfrekvent støj, og manglende hensyntagen i VVM-tilladelsen.
• Værditab: Frygt for værditab på ejendomme og spørgsmålstegn ved mølleopstillers estimat for erstatninger.
• Visualiseringer: Uoverensstemmelser i anvendt optik (45 mm vs. 50 mm) ved udarbejdelse af visualiseringsbilleder.
• Naturpåvirkning: Bekymring for fuglelivet (svaner, gæs, traner) og manglende dyretællinger, samt stress for ponyer.
• Afstandskrav: En vindmølle placeret 585 meter fra en klagers ejendom overholdt ikke Vindmøllesekretariatets anbefalede afstand på seks gange møllens højde.
• Menneskerettigheder: Påstand om krænkelse af privatliv og hjem i henhold til EMRK art. 8.
• Overtagelsestilbud: Manglende tilbud om overtagelse af ejendom til visse klagere.

Kommunens bemærkninger

Billund Kommune fastholdt, at planlægningen var sket i overensstemmelse med gældende bestemmelser og muliggjorde en afbalanceret udnyttelse af vindressourcerne. Kommunen bemærkede, at:

• VVM-redegørelsen fuldt ud beskrev de relevante forhold.
• Beregningsgrundlag for lavfrekvent støj var vedlagt anmeldelsen af møllerne, og grænseværdierne kunne overholdes. VVM-tilladelsen indeholdt vilkår om dokumentation for overholdelse af støjgrænser, herunder lavfrekvent støj, senest tre måneder efter idriftsættelse.
• Afstandskravet på fire gange møllehøjden til nabobeboelse var overholdt, jf. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 3.
• Fuglelivet var beskrevet fyldestgørende i miljørapporten, og opstillingen af vindmøller ville ikke medføre væsentlige negative konsekvenser for fuglelivet.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Billund Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 243 og Kommuneplantillæg nr. 6 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt VVM-tilladelse. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Nævnet bemærkede, at dets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1. Nævnet kan ikke efterprøve, om kommunens afgørelse er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til omboendes interesser.

Nævnets vurdering af klagepunkterne

Vedtagelse af plangrundlaget og EMRK art. 8

Nævnet fandt ikke, at vedtagelsen af opstilling af møllerne medførte en krænkelse af klagernes menneskerettigheder i henhold til EMRK art. 8. Planlægningen angik et arealanvendelsesønske, som kommunen vurderede var ønskeligt ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning. Nævnet kunne ikke efterprøve denne vurdering.

Afstand fra møllerne til beboelse

Nævnet fandt, at kommunen havde overholdt afstandskravet i Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 3, som fastsætter, at vindmøller ikke må planlægges nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Da møllerne var op til 140 meter høje, og den nærmeste mølle var placeret 585 meter fra klagers beboelse, var kravet overholdt (4 x 140 m = 560 m).

Visualisering

Selvom Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning ikke fastsætter et specifikt krav om visualisering, skal en eventuel visualisering være korrekt. Nævnet fandt, at visualiseringerne i redegørelsen og miljørapporten gav et dækkende indtryk af den visuelle påvirkning, uanset forskel i optik (45 mm vs. 50 mm), da vindmøllens relative størrelse til omgivelserne ville være den samme.

Støj

Nævnet lagde til grund, at de gældende grænseværdier i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller også dækker lavfrekvent støj. Kommunen havde i VVM-tilladelsen fastsat vilkår om, at de til enhver tid gældende støjgrænser skulle overholdes, og at dokumentation herfor skulle fremsendes. Nævnet kunne ikke behandle klager over overholdelse af fastsatte støjgrænser, da kommunalbestyrelsens afgørelser efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 9 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Kommunen er tilsynsmyndighed i forhold til overholdelsen af bekendtgørelsens regler, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 11, stk. 1.

Overholdelse af habitatdirektivet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af møllernes indvirkning på fuglelivet. Miljørapporten konkluderede, at vindmøller generelt har begrænset betydning for fuglepopulationer, og at området ikke var et yngle- eller rasteområde for beskyttede fuglearter. Opførelsen af vindmøllerne ville således ikke være i strid med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter eller Fuglebeskyttelsesdirektivet.

Tilbud om overtagelse af ejendom

Spørgsmål vedrørende værditab på fast ejendom og overtagelsestilbud er reguleret af Lov om fremme af vedvarende energi kapitel 2. Klager over afgørelser truffet efter denne lov behandles af Energiklagenævnet, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet afviste derfor at tage stilling til disse klagepunkter.

VVM-tilladelsen

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Billund Kommunes vurdering og afgørelse vedrørende VVM-tilladelsen. Kommunen havde foretaget en interesseafvejning af relevante hensyn, og klageren havde ikke kvalificeret sin klage over selve tilladelsen.