Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for driftsbygning i Faxe Kommune

Sagen omhandler en klage over Faxe Kommunes afgørelse om, at opførelse af en 1.513 m² stor driftsbygning på en landbrugsejendom i Rønnede ikke krævede landzonetilladelse. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af en nabo.

Baggrund for byggeriet

Ejeren af ejendommen, der er noteret som en landbrugsejendom på ca. 32,7 ha, ansøgte den 9. december 2008 om tilladelse til opførelse af en landbrugshal på 1.513 m² til opbevaring af korn. Faxe Kommune godkendte byggeriet den 11. december 2008 efter byggelovgivningen. Kommunen antog, at bygningen var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift, men der blev ikke foretaget en formel vurdering af landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Bygningen blev efterfølgende opført med en anden placering end den oprindeligt godkendte.

Klagerens indsigelser

En nabo klagede over kommunens afgørelse og gjorde gældende, at bygningen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende landbrugsejendom, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Klageren fremhævede, at vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed skal foretages særskilt for hver enkelt ejendom, uanset samdrift med andre arealer. Desuden blev det anført, at byggeriet burde have krævet landzonetilladelse, hvilket ville have medført en høringsproces, hvor klageren kunne have fremsat indsigelser. Klageren påpegede også den ændrede placering af bygningen.

Kommunens fornyede vurdering

Faxe Kommune meddelte oprindeligt, at størrelsen på lageret ved en fornyet vurdering kunne tænkes at være i overkanten i forhold til ejendommens egne jordtilliggender. Kommunen mente også, at ansøgningen burde have været henvist til jordbrugskommissionen for en udtalelse. Efterfølgende oplyste ansøger, at ejendommen drives sammen med flere ejendomme, i alt ca. 140 ha ejede arealer og ca. 300 ha forpagtede arealer, heraf ca. 56 ha inden for en radius af 3 km fra ejendommen. På baggrund af disse oplysninger fastholdt kommunen sin vurdering af bygningens nødvendighed.

Natur- og Miljøklagenævnets anmodning om yderligere oplysninger

Natur- og Miljøklagenævnet anmodede Faxe Kommune om nærmere oplysninger om forpagtningsforholdene, da kun traditionelle, langvarige forpagtningsforhold kan indgå i vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed. Kommunen fremsendte supplerende oplysninger, der angav et samlet ejet areal på ca. 144 ha og forpagtede arealer på 405 ha. Kommunen vurderede, at ca. 200 ha ejede og forpagtede arealer inden for en radius af 7 km retfærdiggjorde byggeriet. Dokumentationen omfattede seks skriftlige forpagtningsaftaler af 3-5 års varighed samt mundtlige aftaler, hvoraf nogle havde været i drift i mange år.

Klagerens kommentarer til de supplerende oplysninger

Klageren bemærkede, at der i kommunens vurdering indgik arealer på andre ejede ejendomme, og at der manglede dokumentation for længerevarende forpagtningsaftaler. Klageren anførte, at flere af de nævnte forpagtninger, herunder en 1-årig mundtlig aftale og en 4-årig aftale, der fulgte efter en 5-årig, burde betragtes som kortvarige. Desuden blev det påpeget, at nogle af de medregnede forpagtede arealer lå uden for den 7 km radius, som kommunen selv havde angivet som grænse for medregning.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet fastslog, at vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, skal foretages særskilt for den pågældende ejendom, uanset om den indgår i et produktionsfællesskab med andre ejendomme, herunder ejendomme med samme ejer. Tilforpagtede arealer kan kun indgå i vurderingen, hvis der er tale om traditionelle, langvarige forpagtningsforhold, hvilket i praksis betyder længere end 3-5 års varighed.

Nævnet fandt, at Faxe Kommune fejlagtigt havde medregnet arealer fra andre ejede ejendomme i vurderingen af den erhvervsmæssige nødvendighed for den specifikke ejendom. Selvom ejeren havde forpagtet arealer i en årrække, og nogle aftaler var blevet fornyet, var det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om langvarige, traditionelle forpagtningsforhold, der kunne begrunde, at den 1.513 m² store bygning var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af den pågældende ejendom.

Afgørelse og hjemvisning

På baggrund heraf konkluderede Natur- og Miljøklagenævnet, at den omhandlede bygning på 1.513 m² ikke var omfattet af undtagelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Opførelse af bygningen kræver derfor landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet ophævede Faxe Kommunes afgørelse af 26. april 2010 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Ved den fornyede vurdering af, om der bør meddeles landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, kan der lægges vægt på oplysninger om den samlede drift, herunder samdriften med andre ejendomme og forpagtede arealer, som ikke kunne indgå i vurderingen efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.