Planklagenævnets afvisning af klage over Randers Kommunes beslutning om ikke at iværksætte ekspropriationssag

Planklagenævnet modtog en klage over Randers Kommunes beslutning om ikke at iværksætte en ekspropriationssag vedrørende ejendommen [adresse1]. Klagen blev indgivet af ejeren af en naboejendom. Klagenævnet kunne ikke behandle klagen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at kræve, at klageren forudgående skulle have forhandlet med naboejendommen eller forsøgt at erhverve den frivilligt, før kommunen traf en ekspropriationsbeslutning. Klageren mente, at kommunens begrundelse for at afvise sagens behandling var usaglig og ugyldig. Det blev også fremhævet, at afgørelsen manglede behørig klagevejledning, hvilket gjorde klagen rettidig.

Klageren gjorde desuden gældende, at kommunens afgørelse var i strid med en tidligere tilkendegivelse fra 18. august 2015, hvor kommunen havde udtrykt vilje til at ekspropriere til fordel for klagerens selskab. På trods af dette stillede kommunen som betingelse for ekspropriation, at klageren enten købte ejendommen af kommunen eller stillede garanti for erstatning til naboejendommen. Dette blev anset for magtfordrejning, idet kommunen angiveligt forfulgte et ulovligt formål og anvendte myndighedsbeføjelser til at fremme egne privatøkonomiske interesser.

Klageren anmodede Planklagenævnet om at udtale sig om:

• Hvorvidt kommunens tilkendegivelse af 18. august 2015 udgjorde et bindende tilsagn om ekspropriation, der forpligtede kommunen til at træffe beslutning efter Planloven § 47.
• Lovligheden af de krav, kommunen stillede som betingelse for at iværksætte ekspropriation af naboejendommen, uanset om tilsagnet var bindende.

Det blev yderligere anført, at kommunens sagsbehandling var i strid med god forvaltningsskik, da kommunen undlod at oplyse klageren om, at forhandling med naboejendommen var en forudsætning for en ekspropriationsafgørelse.

Sagens forløb

Den 7. marts 2016 anmodede klageren Randers Kommune om at træffe beslutning om ekspropriation af ejendommen [adresse1] med henblik på realisering af Lokalplan nr. 302. Randers Kommune traf den 16. december 2016 beslutning om ikke at iværksætte en ekspropriationssag. Klageren påklagede denne beslutning til Planklagenævnet den 14. februar 2017.

Kommunens udtalelse

Randers Kommune udtalte den 3. marts 2017, at kommunens beslutning ikke kunne påklages, da den ikke udgjorde en formel afgørelse, men snarere en processuel beslutning. Kommunen fastholdt, at en ekspropriationsbeslutning kunne træffes, når betingelserne herfor var opfyldt, og at kommunen ikke endeligt havde afvist ekspropriation, men blot stillet krav til klageren om at medvirke til at tilvejebringe et lovligt grundlag.

Klagerens kommentar til kommunens udtalelse

Klageren kommenterede kommunens udtalelse den 24. marts 2017 og fastholdt, at Planklagenævnet havde kompetence til at behandle klagen. Dette skyldtes, at kommunen havde truffet en formel afvisningsafgørelse, som havde væsentlig betydning for klagerens mulighed for at realisere projektet inden for lokalplanens rammer. Subsidiært blev det anført, at der var tale om en vidtgående procesbeslutning, der reelt afviste sagen i sin helhed og dermed var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, hvilket medførte krav om begrundelse og klagevejledning.

Planklagenævnet afgjorde, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen.

Nævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 2 tage stilling til kommunale afgørelser truffet i henhold til Planloven § 47, stk. 1. En forudsætning for nævnets behandling af en klage er således, at der er truffet en formel afgørelse efter planloven.

I den foreliggende sag havde Randers Kommune ikke truffet en afgørelse om ekspropriation, men alene en beslutning om ikke at iværksætte en ekspropriationssag på det daværende tidspunkt. Nævnet fandt derfor ikke, at der var truffet en afgørelse i henhold til Planloven § 47, stk. 1.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke behandle klagen over Randers Kommunes beslutning om ikke at iværksætte en ekspropriationssag vedrørende ejendommen [adresse1].

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.