Ekspropriation af vejadgang til [adresse2]-karréen
Dato
10. december 2013
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om ekspropriation af rettigheder til ind- og udkørsel til [adresse1
Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Holbæk Byråds ekspropriation af rettigheder til vejadgang over ejendommene matr.nr. [...1] og [...2] Holbæk Bygrunde, ejet af [virksomhed1] A/S. Ekspropriationen sker til fordel for matr.nr. [...3] Holbæk Bygrunde, hvorfra [butik2] drives, og er begrundet i virkeliggørelsen af Lokalplan 1.27 – [adresse2] karréen – Centerbebyggelse i Holbæk Bymidte, der blev endeligt vedtaget den 26. marts 2008. Lokalplanen har til formål at muliggøre en samlet centerbebyggelse og styrke Holbæks position som handelscenter.
Baggrund for ekspropriationen
Lokalplan 1.27 udlægger området til centerformål og fastlægger, at den primære vejadgang til centerområdet på matr.nr. [...3] skal etableres over dele af matr.nr. [...1] og [...2]. En tinglyst servitut fra 1996 gav allerede vejadgang over matr.nr. [...1], men i et mindre omfang end den nu etablerede vej. Holbæk Byråd traf den 14. november 2012 beslutning om at ekspropriere en ny servitut, der sikrer vejadgang over ejendommene fra [adresse1], og som afløser den gamle servitut. Kommunen begrunder ekspropriationen med hensynet til byens trafikafvikling, trafiksikkerhed og vejnettets kapacitet, idet [adresse1] er en overordnet vej, der er egnet til større trafikmængder. En alternativ adgangsvej fra Markedspladsen blev vurderet uegnet på grund af smalle veje, uhensigtsmæssighed for varetransporter og gene for beboere og en nærliggende skole.
Klagerens anbringender
[virksomhed1] A/S klagede over ekspropriationsbeslutningen og anførte, at ekspropriationen er en omgåelse af reglerne om lokalplaner, da vejadgangen er den eneste grund til at inddrage deres ejendomme i lokalplanen. Klager gjorde gældende, at der ikke har været reelle drøftelser om en frivillig aftale, og at kommunen ikke har fremsat et erstatningstilbud. Klager fremhævede, at vejen medfører tab af parkeringspladser og er en gene, og at alternative vejadgange via Markedspladsen eller [adresse2] er mulige og mindre problematiske. Klager mente desuden, at den forøgede trafikmængde på [adresse1] vil medføre farlige trafiksituationer. Det blev også anført, at den nye vejadgang på ca. 10 meter overskrider den oprindelige servituts bredde på ca. 5 meter, og at ekspropriationen primært tjener økonomiske fordele for en privat virksomhed, hvilket ikke er et legalt ekspropriationsformål. Klager udtrykte skuffelse over kommunens passivitet i sagen over en længere periode.
Kommunens bemærkninger til klagen
Holbæk Kommune fastholdt, at ekspropriationen var nødvendig og lovlig. Kommunen henviste til, at den oprindelige servitut fra 1996 allerede forudsatte vejadgang over klagers ejendom, og at klager var bekendt hermed ved købet af ejendommen. Kommunen bekræftede, at der havde været drøftelser om en frivillig aftale, men at parterne ikke kunne nå til enighed om de økonomiske vilkår. Kommunen understregede, at lokalplanens formål er at styrke Holbæk som handelscenter, og at den valgte vejadgang er afgørende for at afvikle den øgede trafik forsvarligt. Kommunen afviste, at Lokalplan 1.42 (en senere plan) skulle have påvirket udformningen af Lokalplan 1.27, og fastholdt, at ekspropriationen er aktuel, da vejen allerede er anlagt og nødvendig for centerets funktion. Kommunen bemærkede desuden, at brugen af advokatbistand er en sædvanlig fremgangsmåde i ekspropriationssager i henhold til Planlovens § 60, stk. 2.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Holbæk Byråds afgørelse af 14. november 2012 om ekspropriation af rettigheder til vejadgang over ejendommene matr.nr. [...1] og [...2] Holbæk Bygrunde. Afgørelsen blev truffet i medfør af Planlovens § 58, stk. 1, nr. 2.
Nævnets vurdering af ekspropriationsbetingelserne
Nævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 47, stk. 1 og Planlovens § 47, stk. 3, som giver kommunen hjemmel til at ekspropriere fast ejendom eller private rettigheder, når det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Nævnet lagde vægt på, at ekspropriationen skal opfylde de almindelige betingelser i Grundlovens § 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed, herunder at den skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel.
Nævnet fandt, at formålet med ekspropriationen var lovligt i forhold til planloven, da den tjener til virkeliggørelse af Lokalplan 1.27, som udlægger området til centerformål og fastlægger den omstridte vejadgang. Kommunens beslutning om placering af vejadgangen blev anset for at være begrundet i saglige, planlægningsmæssige hensyn, herunder hensynet til byens trafikafvikling, trafiksikkerhed og vejnettets kapacitet. Nævnet anerkendte kommunens vurdering af, at alternative adgangsveje ikke ville kunne tilgodese de samme trafikale og beboermæssige hensyn.
Opfyldelse af nødvendigheds- og aktualitetskravet
Nævnet vurderede, at nødvendighedskravet var opfyldt, da der ikke var rimelig udsigt til, at en frivillig aftale om vejadgangen kunne indgås mellem parterne. Det blev bemærket, at vejen allerede var anlagt, og at tvisten primært omhandlede uenighed om kompensation til klager. Kravet om aktualitet blev ligeledes fundet opfyldt, da vejen allerede var etableret, og der var et påtrængende behov for at sikre den fornødne vejadgang.
Andre anbringender
Klagerens formodning om, at den senere Lokalplan 1.42 skulle have påvirket udformningen af Lokalplan 1.27, blev fundet grundløs af nævnet. Endvidere bemærkede nævnet, at kommunens brug af advokatbistand er en helt sædvanlig fremgangsmåde i sager om ekspropriation.
Konklusion
På baggrund af ovenstående fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at betingelserne for ekspropriation var opfyldt, og stadfæstede derfor Holbæk Byråds beslutning om ekspropriation af rettigheder til ind- og udkørsel til [adresse2]karréen i sin helhed. Spørgsmålet om erstatning og fastsættelse af erstatningsbeløbet vil blive behandlet af Taksationskommissionen.
Lignende afgørelser