Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udstykning på Egøjevej, Hastrup

Køge Kommune meddelte den 12. september 2017 landzonetilladelse til udstykning af en ejendom på ca. 0,26 ha beliggende i landzone på [adresse1]. Ejendommen er placeret i et område, der i kommuneplan 2013 for Køge Kommune er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Området ligger desuden inden for kystnærhedszonen og grænser op til et bevaringsværdigt landskab samt lavbundsarealer og naturbeskyttede områder. Umiddelbart vest for ejendommen ligger et kolonihaveområde, der er udlagt til fritidsformål i kommuneplanen.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Ejerne af ejendommen ansøgte oprindeligt om tilladelse til udstykning i tre selvstændige ejendomme med henblik på opførelse af tre mindre enfamilieshuse efter nedrivning af eksisterende bygninger. Ansøgningen begrundede udstykningen som en naturlig "huludfyldning" i den eksisterende husrække langs vejen. Kommunen tilkendegav efterfølgende, at der kunne forventes tilladelse til udstykning i to ejendomme, hvilket ejerne efterkom med en ny udstykningsplan. Køge Kommune meddelte herefter landzonetilladelse til udstykning i to ejendomme i overensstemmelse med den reviderede plan.

Klage og kommunens bemærkninger

En beboer i området klagede den 11. oktober 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med planlægnings- og beskyttelsesinteresserne i området, og frygtede, at den ville danne præcedens. Klageren henviste til kommuneplanstrategien om at friholde landområder for yderligere byfunktioner og påpegede ejendommens placering i kystnærhedszonen og et lavbundsområde. Desuden bestred klageren anvendelsen af begrebet "huludfyldning" i det åbne land og udtrykte bekymring for afvandingsforhold og trafiksikkerhed. Køge Kommune fastholdt sin vurdering og anførte, at udstykningen faldt ind under muligheden for "huludfyldning", og at den nye bebyggelse ikke ville fremstå markant i landskabet eller belaste jordbunds- og afvandingsforholdene. Kommunen vurderede desuden, at der ikke var særlige trafikale forhold, der talte imod en ekstra indkørsel.

Planklagenævnet ændrede Køge Kommunes afgørelse af 12. september 2017 om landzonetilladelse til udstykning på ejendommen [matrikel1] Hastrup By, Herfølge, [adresse1], til et afslag.

Planklagenævnets kompetence og generelle principper

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv.

Kystnærhedszonen og udstykning til boligformål

Inden for kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser skal tillægges særlig betydning. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning af ejendomme i landzone med henblik på at skabe nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land. Udstykning til boligformål skal som altovervejende hovedregel ske i områder, der er udlagt til boligformål gennem planlægning. Praksis er særligt restriktiv tæt på byzone og lige uden for landsbyer for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Tilladelse til såkaldt "huludfyldning" forudsætter, at der er tale om en samlet bebyggelse eller en bebyggelse med landsbypræg, og at den ønskede bolig er omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af landzonebestemmelsernes udgangspunkt om, at udstykning og opførelse af nye boliger ikke kan tillades lige uden for landsbyer og tæt på byzone. Nævnet lagde vægt på ejendommens placering i nærhed af byzonen og landsbyen samt dens beliggenhed i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen. Det forhold, at ejendommen er placeret umiddelbart vest for et kolonihaveområde, kunne ikke føre til et andet resultat, da kolonihaveområdet er udlagt til fritidsformål og ikke boligbebyggelse. Nævnet vurderede desuden, at kolonihaveområdet ikke havde en karakter, der kunne betragtes som en samlet bebyggelse eller en bebyggelse med landsbypræg, som forudsat i nævnets praksis om huludfyldning. De ønskede boliger var desuden ikke omkranset af eksisterende bebyggelse.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.