Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udstykning på Kresten [adresse1], Lemvig

Lemvig Kommune meddelte den 16. november 2016 landzonetilladelse til udstykning af en eksisterende helårsbeboelse på ejendommen Kresten [adresse1], [matrikel1] Lemvig Markjorder. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 16. december 2016 af en beboer i området. Sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Ejendommen og ansøgningen

Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter 9.213 m2, anvendt som frugtplantage, gartneri og planteskole. Den er omfattet af kommuneplanramme 1B 2.5, der udlægger området til boligområde. Ejendommen indeholder flere bygninger, herunder et fritliggende enfamilieshus på 168 m2 samt diverse erhvervsbygninger til produktion, handel og lager.

Ansøgningen, indgivet den 19. oktober 2016, omhandlede udstykning af helårsbeboelsen med et areal på ca. 1.000 m2. Restejendommen på ca. 8.200 m2 skulle fortsat anvendes til gartneri. Vejadgang til beboelsen ville ske via Kresten Bjerres Vej, mens gartneriet ville bevare adgang via Sønderbjerg og en eksisterende overkørsel til Kresten Bjerres Vej.

Kommunens afgørelse og klagen

Lemvig Kommune foretog naboorientering den 24. oktober 2016 med høringsfrist den 7. november 2016, uden at modtage bemærkninger. Tilladelsen blev givet den 16. november 2016 og offentliggjort i Lokalavisen den 22. november 2016. Kommunen begrundede tilladelsen med, at de matrikulære ændringer ikke ville påvirke områdets fysiske fremtoning eller forringe landskabelige værdier, og at ejendommen ligger i umiddelbar tilknytning til byzone.

Klageren anførte i sin klage, at udstykningen var sket for hurtigt og ikke i henhold til forskrifterne. Klageren mistænkte en forhåndsaftale med en fond om opkøb af ejendommen med henblik på at drive et bosted for unge, hvilket klageren mente ikke hørte hjemme i et villakvarter. Klageren ønskede derfor, at tilladelsen blev annulleret eller betinget af, at der ikke måtte drives institution på ejendommen.

Kommunens og ejers bemærkninger

Lemvig Kommune fastholdt, at sagsbehandlingsproceduren var overholdt, herunder naboorientering i henhold til Planloven § 35, stk. 4 og offentliggørelse af afgørelsen i henhold til Planloven § 35, stk. 8. Kommunen oplyste, at der ikke var modtaget ansøgning om etablering af bosted. Ejendommens ejer anførte, at udstykningen var nødvendig for at kunne sælge beboelsen separat fra gartneriet, og at der ikke forelå en aftale med fonden. Ejeren mente, at klagen reelt vedrørte fremtidig anvendelse, ikke udstykningen i sig selv.

Planklagenævnet stadfæstede Lemvig Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til udstykning af den eksisterende helårsbeboelse. Nævnet bemærkede indledningsvist, at det alene kunne forholde sig til kommunens afgørelse vedrørende udstykningen og ikke til klagerens anbringender om en eventuel ændret anvendelse af helårsboligen til bosted, da der ikke var truffet afgørelse herom.

Sagsbehandling og landzoneregler

Nævnet fandt ikke anledning til at anfægte kommunens sagsbehandling. Kommunen havde foretaget naboorientering i henhold til Planloven § 35, stk. 4 og givet tilladelsen efter udløbet af 2-ugersfristen. Offentliggørelsen af tilladelsen den 22. november 2016 i Lokalavisen og på kommunens hjemmeside overholdt ligeledes Planloven § 35, stk. 8.

Planklagenævnet henviste til Planloven § 35, stk. 1, der fastslår krav om tilladelse til udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse i landzone. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets muligheder.

Nævnets vurdering af udstykningen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at formålet med udstykningen var at afhænde den resterende del af ejendommen (8.200 m2) til fortsat anvendelse som gartneri. Dette medfører ikke en ny aktivitet, der strider mod planlægningen eller planlovens formål. Udstykningen muliggør heller ikke umiddelbart etablering af en ny bolig, og selv hvis det var tilfældet, ville det ikke stride mod kommuneplanrammen, da området er udlagt til boligområde. Nævnet vurderede, at det ansøgte var i overensstemmelse med kommunens planlægningsmæssige overvejelser og ikke stred mod landskabelige hensyn.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Lemvig Kommunes afgørelse af 16. november 2016 om landzonetilladelse til udstykning af eksisterende helårsbeboelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.