Afgørelse i sag om fritliggende garage og udhus på [adresse1] i Kalundborg Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes afgørelse af 28. oktober 2015, som gav landzonetilladelse til opførelse af en 108 m2 kombineret garage og udhus på en landbrugsejendom i Jorløse, Kalundborg Kommune. Ejendommen, der er på ca. 8 ha, ligger i landzone i Søbanke Huse, vest for Madesø, og har eksisterende bygninger på i alt 292 m2 udover et stuehus på 475 m2.

Kalundborg Kommunes landzonetilladelse

Kommunen meddelte tilladelse til opførelse af en 108 m2 bygning i gasbetonsten med stålprofilplader på taget, holdt i afdæmpede jordfarver. Bygningen, der er 9x12 m og 2,8 m høj, er lukket på alle fire sider og består af 72 m2 udhus og 36 m2 carport. Den ønskes placeret ca. 50 m fra den nærmeste eksisterende bygning, da et vandhul forhindrer tættere placering. Kommunen vurderede, at byggeriet var i overensstemmelse med dens administrationsgrundlag, som normalt tillader udhuse, stalde, garager og carporte på op til 150 m2 i tilknytning til enfamiliehuse. Kommunen fandt, at byggeriet ikke ville være til gene for naboer, medføre væsentlig negativ landskabelig påvirkning eller stride mod Kommuneplan 2013-2024 eller Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede kommunens afgørelse og anmodede om, at tilladelsen blev ændret til et afslag. DN anførte, at bygningen placeres på et ubebygget areal i det åbne land, langt fra eksisterende bebyggelse, og at ejendommen allerede havde 292 m2 erhvervsbygninger. Foreningen mente, at der var alternative placeringsmuligheder, og at byggeriet ville fungere som en barriere for oplevelsen af Madesø, sløre indblikket og skabe præcedens. DN påpegede desuden, at betegnelsen "carport" var misvisende, da bygningen var lukket.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Kalundborg Kommune fastholdt sin afgørelse og forklarede, at den væsentlige afstand skyldtes bevarelsen af et vandhul, der ikke er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen anførte, at ejendommen bebos af et bofællesskab, der ønskede at opdele brugsretten i to ideelle anparter, og at de eksisterende udbygninger tilfaldt den nordlige anpart, hvorfor den sydlige anpart havde behov for nye faciliteter. Ansøger støttede kommunens redegørelse og bekræftede behovet for nye udhus- og garagefaciliteter.

Klagers supplerende bemærkninger

DN fastholdt sin klage og argumenterede yderligere, at et bofællesskab burde kunne dele garageanlæg, at strækningen ved Søbanken nydes af offentligheden, og at en tilladelse kunne føre til lignende ansøgninger, der yderligere ville sløre indblikket til Madesø. Foreningen udtrykte bekymring for, at en lignende praksis kunne misbruges ved at anlægge et vandhul for at retfærdiggøre fritliggende byggeri.