Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til havemur og hestestald

Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en havemur og en hestestald indrettet i en garagebygning på en landbrugsejendom i Hørslevbol. Ejendommen, der er på ca. 4,2 ha, omfatter flere bygninger, herunder et stuehus, ferielejligheder, udhuse og en bygning til erhvervsmæssig produktion. En ny garagebygning og en ca. 600 meter lang havemur, der varierer i højde mellem 1,5 og 2,5 meter, er opført på ejendommen.

Tidligere afgørelser og retssager

Forløbet har været præget af flere tidligere afgørelser og retssager:

• Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2011: Aarhus Kommune meddelte i 2009 lovliggørende landzonetilladelse til garagebygningen og havemuren. Denne afgørelse blev påklaget, og Natur- og Miljøklagenævnet ændrede i 2011 kommunens tilladelse til et afslag. Nævnet lagde vægt på, at havemuren fremstod markant og dominerende i landskabet, og at en tilladelse kunne skabe præcedens.
• Retssager og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2014: Klageren anlagde sag mod Natur- og Miljøklagenævnet i 2012, men hævede sagen i 2014. Aarhus Kommune varslede i 2012 påbud om fjernelse af havemuren og garagebygningen. Klageren tilbød at opsætte grøn beplantning foran muren for at afhjælpe dens dominerende udseende, men kommunen afviste dette. I 2012 meddelte kommunen påbud om fysisk fjernelse. Klageren påklagede dette påbud til Natur- og Miljøklagenævnet, som i 2014 fandt, at nævnets afgørelse fra 2011 omfattede hele muren. Klageren stævnede herefter Natur- og Miljøklagenævnet i 2015, men både Retten i Aarhus (2016) og Vestre Landsret (2018) frifandt nævnet og stadfæstede, at afgørelserne var endelige og gyldige.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Klageren ansøgte i 2014 om at anvende den ulovligt opførte garagebygning til hestestald og om at bibeholde havemuren, eventuelt malet eller skærmet af grøn beplantning. Klageren oplyste, at den eksisterende stald ikke opfyldte kravene i Lov om hold af heste vedrørende loftshøjde, og at garagebygningen ville opfylde disse krav. Klageren mente desuden, at en tidligere staklade på samme sokkel som garagebygningen burde tages i betragtning.

Aarhus Kommune meddelte i 2015 afslag på ansøgningen. Kommunen begrundede afslaget med, at hestestalden ikke var erhvervsmæssigt nødvendig, da den var til privat brug, og at en tilladelse ville have præcedensvirkning. Kommunen henviste desuden til, at der allerede var en stald på ejendommen, som kunne om- eller tilbygges. Vedrørende havemuren henviste kommunen til de tidligere afgørelser. Kommunen fastholdt påbuddet om fjernelse af garagebygningen og havemuren.

Klagen til Planklagenævnet

Sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klageren anførte, at kommunen og Natur- og Miljøklagenævnet ikke havde vurderet mulighederne for havemuren fuldt ud, og at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af hestestalden, samt at afslaget stred mod proportionalitetsprincippet.

Klageren henviste til, at der tidligere var en hæk, hvor havemuren nu står, og at havemuren er trukket tilbage fra vejen, hvilket har forbedret oversigtforholdene. Klageren gjorde gældende, at en lovændring i Lov om hold af heste medførte væsentlige omkostninger til istandsættelse af den eksisterende stald, og at garagebygningen ville opfylde de nye krav. Klageren mente, at der burde være mulighed for et mindre vidtgående indgreb end fuldstændig fysisk lovliggørelse.

Kommunen fastholdt sin afgørelse og anførte, at kravene i Lov om hold af heste ikke kunne føre til en lovliggørende landzonetilladelse. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Dog kræves tilladelse for beliggenhed og udformning af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planlovens § 36, stk. 2. I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til havemuren og hestestalden i garagebygningen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Havemuren

Planklagenævnet fandt det korrekt, at kommunen afviste at ændre Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra 2011, da en afgørelse fra nævnet er bindende for kommunen. Nævnet afviste at genoptage Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2011 vedrørende havemuren. Dette skyldtes, at klageren ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger eller retlige forhold, og nævnet fandt ikke, at der var begået sagsbehandlingsfejl. Det blev vurderet, at havemuren som byggeri fremstår dominerende, og at dette ikke i tilstrækkelig grad kan afbødes ved bemaling eller beplantning. Nævnet kunne som klageinstans kun tage stilling til den konkrete påklagede afgørelse om murens aktuelle udformning, og klagerens argument om forbedrede trafiksikkerhedsforhold var uden betydning i forhold til landzonereglerne.

Hestestalden i garagebygningen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Aarhus Kommunes afslag på landzonetilladelse til anvendelse af garagebygningen som hestestald. Nævnet lagde vægt på, at der allerede eksisterede en lovlig hestestald på ejendommen, som kunne ombygges for at opfylde de nødvendige krav til loftshøjde. En lovændring i Lov om hold af heste medførte ikke en berettiget forventning om at etablere en ny hestestald i en ulovligt etableret bygning på en anden placering. Det forhold, at der tidligere havde stået en staklade på samme placering, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da hestestalden ikke var en erhvervsmæssigt nødvendig driftsbygning, og der ikke var den fornødne sammenhæng mellem nedrivningen af stakladen og etableringen af hestestalden.

Planklagenævnet bemærkede, at proportionalitetsprincippet indebærer, at kommunen skal vurdere muligheden for retlig lovliggørelse, før der kræves fysisk lovliggørelse. Kommunen havde allerede taget stilling til retlig lovliggørelse og fundet, at der ikke kunne opnås landzonetilladelse. Princippet indebærer dog ikke, at kommunen eller nævnet skal tage stilling til muligheden for delvise fysiske lovliggørelser, der ikke er ansøgt om.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over, at Aarhus Kommune afviste at tage stilling til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2011 vedrørende havemuren. Nævnet afviste at genoptage Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2011 i forhold til havemuren. Aarhus Kommunes afgørelse af 2015 om afslag på landzonetilladelse til hestestald blev stadfæstet. Aarhus Kommune skal fastsætte en ny frist for fjernelse af garagebygningen og havemuren. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2.