Landzonetilladelse til multibane og støjvold i Haslund By stadfæstes
Dato
15. september 2016
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om etablering af en multibane og støjvold i Haslund By i Randers
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes afgørelse af 21. oktober 2015, som gav landzonetilladelse til etablering af en multibane på cirka 443 m² og en støjvold på ejendommen [matrikel1], Haslund By, Haslund, beliggende [adresse1]. Ejendommen er i kommuneplanen udlagt til rekreative formål og anvendes som idrætsanlæg, og er en del af kommuneplanens grønne struktur.
Klagens indhold
Fire omboende indgav en fælles klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte primært, at multibanen og støjvolden ville ødelægge et rekreativt grønt område i Haslund. Specifikke anbringender inkluderede:
- Der var adskillige ubrugte arealer omkring fodboldbanen, herunder et asfalteret område, hvor multibanen kunne placeres.
- Den valgte placering var allerede anvendt som krolfbane og var det lettest tilgængelige grønne område for borgerne i Haslund.
- Kommunens tilladelse modsagde kommuneplanens ønsker om at bevare rekreative grønne områder.
- Støjvoldens funktion var uforståelig og ville reducere parkeringsmulighederne.
- Klagerne havde ikke fået mulighed for at kommentere på ansøgerens bemærkninger til naboernes indsigelser.
Kommunens svar
Randers Kommune oplyste den 3. december 2015, at placeringen af multibanen var i overensstemmelse med kommuneplanramme 3.03.R.1, som udlægger området til rekreative formål med anvendelse som idrætsanlæg. Kommunen fremhævede, at multibanen ville være offentligt tilgængelig og kunne benyttes af klubbens cirka 900 medlemmer. Kommunen begrundede den valgte placering med, at en placering på asfalt ville være væsentligt dyrere. Støjvolden blev opført som støjafskærmning, og arealet var ikke udlagt til parkering. Kommunen vurderede, at ansøgerens svar ikke indeholdt afgørende nyt, der krævede en fornyet partshøring af klagerne i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1.
Vilkår for tilladelsen
Randers Kommunes landzonetilladelse var givet under følgende vilkår:
- Ingen musikanlæg i tilknytning til multibanen.
- Opsætning af net på siderne og over multibanen.
- Multibanens to lysmaster skulle placeres på den vestlige langside og orienteres nedad.
- Lysmasterne skulle tændes manuelt og slukke automatisk efter 20 minutter.
- Lyset måtte ikke kunne tændes efter kl. 21.00.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse af 21. oktober 2015 om landzonetilladelse til etablering af en multibane og støjvold. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnets vurdering af landzonereglerne
Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder hensyn til naboer. Selvom der er undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens § 5u og §§ 36-38, skal landzoneområder som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger i sin praksis stor vægt på lovens almene formål og den potentielle betydning for fremtidige lignende sager.
Partshøring og kommunens skøn
Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at Randers Kommune havde tilsidesat kravet om partshøring i Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da ansøgerens bemærkninger til naboernes kommentarer ikke blev vurderet til at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Randers Kommunes vurdering af, at det ansøgte var i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser. Nævnet lagde vægt på:
- Ejendommen er i kommuneplanen udlagt som et rekreativt område med specifik anvendelse som idrætsanlæg.
- Kommunen havde foretaget en konkret vurdering af den ansøgte placering af multibanen og de foreslåede alternative placeringer.
- Kommunen havde ud fra hensynet til multibanens anvendelse og synlighed givet tilladelse til den ansøgte placering.
- Etableringen af støjvolden og de fastsatte vilkår i landzonetilladelsen begrænser generne for de omkringboende.
Afgørelsens endelighed
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.
Lignende afgørelser