Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til statusændring af sommerhus til helårsbeboelse

Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til statusændring af et sommerhus til helårsbeboelse på en ejendom i Skals. Ejendommen, der er på 1,4 ha, ligger i landzone cirka 1 km nordvest for Skringstrup og er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. Området er kuperet og delvist beplantet, og kommuneplanen foreskriver, at landskabelige værdier skal beskyttes med stor vægt i afgørelser.

Ejendommens Historik og Tidligere Afgørelser

Ejendommen er registreret med et sommerhus, et udhus og en garage. Historisk set har der været flere ansøgninger og afgørelser vedrørende ejendommen:

• 1970-71: Møldrup Kommune meddelte landzonetilladelse til opførelse af et fritidshus på 81 m².
• 1980: Tilladelse til en tilbygning på 60 m² til fritidshuset.
• 1985: Tilladelse til et udhus.
• 1974: Afslag på ændring af status til helårsbeboelse, begrundet med præcedens, øget aktivitet og beliggenhed i et landskabeligt interessant område. Afgørelsen blev stadfæstet af Miljøministeriet.
• 2006: Møldrup Kommune meddelte afslag på statusændring til helårsbolig på grund af strid med plan- og beskyttelsesmæssige interesser og præcedens. Samtidig blev der dog meddelt en personlig tilladelse til helårsbeboelse, da ansøger var pensionist/efterlønsmodtager. Denne afgørelse blev stadfæstet af Naturklagenævnet.

Den Aktuelle Ansøgning og Klage

Ansøgeren har søgt om at ændre sommerhusets status til helårsbolig med den begrundelse, at huset ikke kan sælges som et sommerhus, da det ikke ligger i et sommerhusområde. Viborg Kommune meddelte afslag den 26. marts 2015. Kommunen begrundede afslaget med, at salgsvanskeligheder ikke kan fravige gældende praksis, og at der ikke var grundlag for at træffe en anden beslutning end tidligere. Kommunen bemærkede også, at en ny ejer potentielt kunne opnå en personlig tilladelse efter otte år, hvis vedkommende opfyldte betingelserne for pensionist/efterlønsmodtager.

Klageren anførte i sin klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at huset er opført som et helårshus i høj kvalitet med alle nødvendige faciliteter, og at klageren aldrig blev informeret om, at huset ikke var til helårsbeboelse. Klageren ønskede desuden en politisk behandling af sagen. Viborg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagen ikke indeholdt nye oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, og stadfæster Viborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til statusændring for sommerhuset til helårsbeboelse.

Nævnets Vurdering og Begrundelse

Nævnet har vurderet sagen ud fra de planmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Det er et centralt formål med landzonebestemmelserne at modvirke byspredning og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Etablering af yderligere helårsboliger i landzone bør som hovedregel ske efter nærmere planlægning og ikke via enkeltstående landzonetilladelser til statusændring af sommerhuse.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold i sin afgørelse:

• Sommerhuset er oprindeligt opført som et sommerhus og har aldrig haft status som helårsbolig, bortset fra den personlige tilladelse til helårsbeboelse, der blev meddelt i 2006.
• Ejendommen er beliggende i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen, hvor beskyttelseshensynet skal tillægges stor vægt.
• En tilladelse til statusændring i denne sag ville skabe en præcedens, der ville gøre det vanskeligt at afslå fremtidige ansøgninger for andre ejendomme i området og i tilsvarende sager andre steder.

Nævnet finder ikke, at klagerens argumenter om husets karakter som helårshus eller vanskelighederne ved at sælge det som et sommerhus kan føre til et ændret resultat. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.