Stadfæstelse af lovliggørende landzonetilladelse til halmlade i Faxe Kommune

Sagen omhandler en klage over Faxe Kommunes afgørelse af 19. januar 2015, der meddelte en lovliggørende landzonetilladelse til en halmlade på 1.513 m² på en landbrugsejendom i Rønnede. Halmladen blev opført i 2010, men med en anden placering end oprindeligt godkendt af kommunen i 2008. En nabo klagede over byggeriet, hvilket førte til, at Natur- og Miljøklagenævnet i en tidligere sag (NMK-33-00196) hjemviste sagen til fornyet behandling, da nævnet fandt, at hallen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende ejendoms drift alene og derfor krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen havde oprindeligt vurderet, at hallen var erhvervsmæssigt nødvendig og dermed undtaget fra krav om landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Klagerens anbringender

Klageren, en nabo, gjorde gældende, at der var givet urigtige oplysninger om forpagtninger og arealer, og at Faxe Kommunes vurdering af halmladens nødvendighed som fællesanlæg ved samdrift var mangelfuld. Klageren anførte desuden, at halmladen var for stor i forhold til brandmæssige krav, og at den medførte trafikale og landskabelige gener. Klageren anmodede om, at landzonetilladelsen blev underkendt, da der angiveligt var tilstrækkelig eksisterende opbevaringsplads. Hvis tilladelsen blev stadfæstet, anmodede klageren om krav om afskærmende beplantning, fjernelse af laden ved ophør af samdrift og genanvendelse af eksisterende driftsbygninger.

Ejendommens og bedriftens forhold

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 32,7 ha med et stuehus og fem driftsbygninger på i alt 1.110 m². Ansøger ejer yderligere en landbrugsejendom på ca. 37,6 ha med seks driftsbygninger på ca. 4.000 m² samt flere bygningsløse landbrugsejendomme. Halmladen på 1.513 m² er opført i grønne nuancer, ca. 35 m vest for ejendommens øvrige bygninger, og måler ca. 25 x 60 m med en højde til kip på ca. 9,4 m. Den skal anvendes til opbevaring af halm fra ca. 297 ha, fordelt på 11 ejendomme, hvoraf 10 er forpagtede arealer (ca. 267 ha) og ca. 30 ha drives under den omhandlede ejendom. Ansøger har oplyst, at placeringen er hensigtsmæssig på grund af samdrift og gode tilkørselsforhold til motorvejen.

Kommunens vurdering

Faxe Kommune vurderede, at halmladen hørte naturligt hjemme i det åbne land, og at dens størrelse var passende for driften af de ca. 297 ha. Kommunen lagde vægt på, at indsynet fra vejen var skærmet af træer, og at laden lå i rimelig tilknytning til gården under hensyntagen til drifts- og tilkørselsforhold. Kommunen fandt, at den øgede trafik var forventelig ved landbrugsdrift og afviste behov for yderligere beplantning mod nord, da en mergelgrav med eksisterende beplantning dækkede for indsynet. Kommunen bemærkede, at de af klageren refererede trafikale oplysninger stammede fra ansøgers redegørelse i en tidligere sag om lugtgener, hvor kommunen ikke havde taget stilling til transporten.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Faxe Kommunes afgørelse af 19. januar 2015 om lovliggørende landzonetilladelse til halmladen på 1.513 m². Nævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Halmladens nødvendighed og størrelse

Nævnet lagde til grund, at ansøger driver en bedrift af betragtelig størrelse, der omfatter både ejede og forpagtede arealer, og at halmladen faktisk anvendes til opbevaring af halm. Disse forhold kunne ifølge nævnet begrunde halmladen som et fællesanlæg for bedriften. Nævnet fandt ikke, at halmladen på 1.513 m² var uforholdsmæssig stor, når den skulle anvendes til opbevaring af halm fra minimum ca. 297 ha. Spørgsmålet om brandmæssige krav henhørte under byggelovgivningen og var ikke omfattet af nævnets kompetence.

Beliggenhed og placering

Nævnet fandt, at halmladens beliggenhed var hensigtsmæssig i området, især på grund af nærheden til motorvejen og placeringen af bedriftens øvrige jorder. Selvom halmladen lå ca. 35 m fra ejendommens eksisterende bygninger, hvilket overstiger nævnets vejledende praksis på ca. 20 m, fandt nævnet placeringen acceptabel. Dette skyldtes hensynet til adgangsforholdene, herunder behovet for vendeplads til store maskiner og lastbiler, samt at den landskabelige gevinst ved en mindre flytning ville være underordnet i forhold til bygningens størrelse og omkostningerne.

Landskabelige og trafikale forhold

Nævnet fandt ikke, at der var afgørende landskabelige forhold, der talte imod placeringen, idet området ikke var udlagt med særlige landskabelige interesser, og kommunen havde stillet vilkår om vedligeholdelse af beplantning syd og vest for laden. Nævnet fandt ikke grundlag for at stille yderligere vilkår om beplantning mod nord. Klagerens henvisning til nævnets restriktive praksis for ridehaller til privat brug blev afvist, da den omhandlede en driftsbygning til jordbrugsmæssigt formål. Klagerens anbringender om trafikgener, urigtige oplysninger om forpagtningsforhold og krav om fjernelse af halmladen ved ophør af samdrift gav ikke anledning til en anden vurdering.