Landzonetilladelse til helårsbeboelse af sommerhus ophævet grundet manglende partshøring

Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes landzonetilladelse af 21. august 2014, der gav en pensionist tilladelse til helårsbeboelse af et sommerhus på lejet grund. Ejendommen er beliggende i Båring Skov ud til kysten i Båring Vig, et område udlagt som værdifuldt større sammenhængende landskab og særligt værdifuldt naturområde i Middelfart Kommuneplan 2013-2025. Ejendommen er desuden omfattet af fredskovspligt og strandbeskyttelseslinjen.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Ansøger, en pensionist, har ejet sommerhuset siden 2006 og søgte om tilladelse til helårsbeboelse. Middelfart Kommune gav tilladelsen med henvisning til, at ansøger opfyldte betingelserne i Planloven § 41 for pensionister i sommerhusområder, selvom ejendommen ligger i landzone. Kommunen vurderede, at ansøgningen var af underordnet betydning for naboerne og undlod derfor forudgående naboorientering. Tilladelsen var personlig og bortfaldt ved ejerskifte eller ophør af helårsbeboelse.

Klagen og kommunens respons

Grundejeren klagede til Natur- og Miljøklagenævnet den 1. december 2014. Klagen anførte, at tilladelsen var givet uden forudgående høring af grundejeren, som ikke havde givet samtykke til helårsbeboelse. Klager fremhævede desuden, at området er et værdifuldt naturområde og landskab, der fortjener at ligge uforstyrret. Middelfart Kommune erkendte efterfølgende, at der var sket en fejl ved ikke at partshøre grundejeren, men mente ikke, at fejlen nødvendiggjorde en ændring af afgørelsen, da klagemuligheden kunne rette op på dette.

Natur- og Miljøklagenævnets supplerende høring

Natur- og Miljøklagenævnet anmodede kommunen om at redegøre for kriterierne bag vurderingen af, at området kunne sidestilles med et sommerhusområde. Kommunen svarede, at der i området er en lang historie med sommerhusbebyggelse siden 1930'erne, og at det ansøgte sommerhus ligger i direkte sammenhæng med en række andre sommerhuse, der binder området sammen med et lokalplanlagt sommerhusområde. Samtidig genoptog Naturstyrelsen sagen vedrørende strandbeskyttelseslinjen, da styrelsens tidligere vurdering om, at helårsbeboelse ikke krævede dispensation, var i strid med praksis.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen udelukkende i forhold til planlovens landzoneregler. Nævnet fastslog, at ændret anvendelse af bebyggelse i landzone, herunder helårsbeboelse af et sommerhus, kræver tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Partshøring og forvaltningsretlige principper

Nævnet understregede vigtigheden af partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Det blev vurderet, at grundejeren havde partsstatus i sagen, da denne som ejer af ejendommen var væsentligt og individuelt berørt af den ansøgte ændrede og mere intensive anvendelse af sin ejendom. Kommunens manglende partshøring af grundejeren blev anset for en væsentlig mangel, der generelt fører til, at en afgørelse er ugyldig. Nævnet fandt, at det ikke kunne udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet indhold, hvis kommunen havde partshørt klager forud for afgørelsen.