Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til elektrikervirksomhed i Vordingborg Kommune

Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 17. juli 2014, der gav lovliggørende landzonetilladelse til en elektrikervirksomhed og tilhørende ny bebyggelse på en ejendom i landzone. Ejendommen er beliggende i en landsby, der er udlagt til blandet bolig og mindre ikke-genevoldende erhverv. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af beboere fra seks naboejendomme.

Ejendommens Historie og Anvendelse

Ejendommen, matr.nr. [...1] [...] By, Kastrup, blev erhvervet i marts 2010. Forud for dette havde ejendommen været anvendt som materialeplads for en murermester i ca. 30 år frem til 2005-2007. Efter overtagelsen opstod der klager over entreprenørlignende aktiviteter, hvilket førte til, at Vordingborg Kommune den 28. februar 2011 afslog en lovliggørende landzonetilladelse for entreprenørvirksomhed og oplagsplads. Kommunen udstedte samtidig et påbud om fysisk retablering af ejendommen, så den fremstod som før overtagelsen. Ejendommen er på 6.293 m² og indeholder en ældre udhusbebyggelse på 563 m², men ingen bolig. Den østlige halvdel af ejendommen, der tidligere var et grønt areal, er efter ansøgers overtagelse delvist ryddet.

Virksomhedens Karakter og Ansøgninger

Ejeren driver en elektrikervirksomhed, der primært udfører el-arbejde og reparationer. Virksomheden beskæftiger ejeren selv på fuld tid og en elektriker på halv tid, med planer om yderligere ansættelser. Ejeren har ansøgt om lovliggørelse af flere forhold på ejendommen:

• Anvendelse af den eksisterende bebyggelse på 563 m² til lager, kontor og værksted for elektrikervirksomheden.
• Opførelse af en 29 m² tilbygning (to aflåselige containere) til den eksisterende udhusbygning.
• Opførelse af en ny bygning på 57 m² (to sammenbyggede skurvogne) til kontorfaciliteter, placeret uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse.
• Anvendelse af ejendommen som godshotel med opførelse af ca. 120 m² ny bebyggelse (otte containere).

Kommunens Afgørelse og Klagen

Vordingborg Kommune gav den 17. juli 2014 lovliggørende landzonetilladelse til at drive egen ikke-genevoldende elektrikervirksomhed på ejendommen, samt til anvendelse af de 2 aflåselige containere som tilbygning og opstilling af to kontorpavilloner. Kommunen afslog dog tilladelse til entreprenørvirksomhed og godshotel. Denne del af afgørelsen blev ikke påklaget.

Naboerne klagede over kommunens tilladelse, idet de henviste til kommunens tidligere påbud om retablering af ejendommen fra 2011. Klagerne udtrykte bekymring for støj fra entreprenørlignende aktiviteter, oplagsplads med affald/materialer og ønskede de tilladte kontorpavilloner fjernet. De påpegede også en fejl i den tilladte arbejdstid om lørdagen og savnede en frist for fysisk lovliggørelse af ulovlige forhold.

Kommunens og Ejers Bemærkninger

Kommunen beklagede datofejlen i afgørelsen og fastholdt, at den nye bebyggelse var relevant uanset tidligere planer for indretning i eksisterende bygninger. Kommunen henviste til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser og bemærkede, at spørgsmål om oplag, lysmast og ny udkørsel ikke var en del af den meddelte tilladelse og ville blive behandlet separat. Ejeren anførte, at han havde en berettiget forventning om at kunne fortsætte med ikke-genevoldende erhvervsaktiviteter, svarende til ejendommens tidligere anvendelse, og at hans virksomhed var en mindre, ikke-genevoldende virksomhed. Sagen blev behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Lovliggørelse af Elektrikervirksomhed i Eksisterende Bebyggelse

Nævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til egen elektrikervirksomhed i ejendommens eksisterende udhusbebyggelse på 563 m². Nævnet lagde til grund, at den tidligere murermestervirksomhed var ophørt og ikke havde landzonetilladelse, og at den nuværende elektrikervirksomhed måtte anses for en planlægningsrelevant ændring af anvendelsen, der krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at virksomheden kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser og ikke ville medføre urimelige gener for de omboende. Det blev bemærket, at kommunen som tilsynsmyndighed er forpligtet til at påse overholdelse af lovgivningen, herunder Miljøbeskyttelsesloven § 42, og kan give påbud ved gener.

Lovliggørelse af Tilbygning på 29 m²

Nævnet stadfæstede ligeledes kommunens lovliggørende landzonetilladelse til en tilbygning på 29 m² (to aflåselige containere) til brug for elektrikervirksomheden. Nævnet vurderede, at tilbygningen var en bygning i Byggeloven § 2's forstand og krævede landzonetilladelse. Afgørelsen blev begrundet med behovet for forsikringskrævet lagerplads for el-artikler og tilbygningens beskedne omfang i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Afslag på Ny Bygning på 57 m²

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede kommunens lovliggørende landzonetilladelse til at opføre ny bebyggelse på 57 m² (to sammenbyggede skurvogne) til et afslag. Nævnet lagde vægt på ejendommens beliggenhed tæt på omkringliggende boliger, dens begrænsede størrelse og det betydelige omfang af eksisterende udhusbyggeri. Nævnet vurderede, at en egentlig udvidelse af virksomheden på denne placering ville cementere dens tilstedeværelse med forøgede genevirkninger for naboerne og risiko for yderligere udvidelser. Nævnet henviste til, at erhverv, som ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene, som hovedregel skal henvises til erhvervsområder i byzone, jf. Planloven § 35, stk. 3, jf. Planloven § 5a, stk. 3.

Sammenfatning af Afgørelsen

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse af 17. juli 2014 om lovliggørende landzonetilladelse til egen elektrikervirksomhed og den 29 m² store tilbygning. Nævnet ændrede dog kommunens tilladelse til opførelse af den nye bebyggelse på 57 m² til et afslag. Nævnet forudsætter, at kommunen som tilsynsmyndighed følger op på lovliggørelsessagen, herunder om frist for fysisk lovliggørelse.