Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til etablering af vandhul

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Vordingborg Kommunes landzonetilladelse af 7. december 2012 til etablering af et vandhul på matr.nr. [...1] og [...2] Vindebæk By, Fanefjord. Vandhullet, der er ca. 900 m2 stort, skulle etableres i en lavning på en mark med det formål at forbedre levevilkårene for den grønbrogede tudse i området. Projektet blev udført i samarbejde med Vordingborg Kommune, som afholdt anlægsudgifterne. Kommunen fastsatte vilkår om, at vandhullet ikke måtte anlægges nærmere end 10 meter fra naboskel, og at drænforholdene skulle omlægges som vist på kort.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klagen blev indgivet af Dansk Landbrug, Sydhavsøerne, på vegne af ejeren af naboejendommen og dennes forpagter. Klagen fokuserede på flere punkter:

• Manglende naboorientering: Det blev anført, at Vordingborg Kommune ikke havde foretaget naboorientering i henhold til Planlovens § 35, stk. 4, før afgørelsen blev truffet. Klager mente, at projektet direkte berørte naboejendommen, da den drives som konventionelt landbrug, og etablering af vandhullet ville begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler, som ikke må udbringes inden for 20 meter fra åbent vand.
• Offentlig annoncering: Hverken ejer eller forpagter havde set den offentlige annoncering af landzonetilladelsen. Klager bestred kommunens påstand om annoncering i Sydsjællands Tidende og på kommunens hjemmeside.
• Vandhullets udstrækning: Det blev konstateret i foråret 2014, at vandhullets udstrækning ikke var i overensstemmelse med tilladelsens vilkår, og at vandspejlet stod tættere på skel end tilladt, hvilket også medførte krav om 10 meters randzone til vandhuller over 100 m2.
• Erhvervsmæssig begrænsning: Klager krævede tilladelsen trukket tilbage, da den begrænsede muligheden for at udøve landbrug på arealerne op til vandhullet, hvilket blev betragtet som et ekspropriativt indgreb.

Vordingborg Kommunes bemærkninger

Vordingborg Kommune bemærkede, at anlægsarbejdet blev påbegyndt i oktober 2013. Kommunen havde besigtiget søen i september 2014 og konstateret, at et dræn var brudt sammen, hvilket sandsynligvis var årsagen til, at en lunke var vandfyldt. Kommunen ville retablere drænet og lægge jord på i lunken.

Vedrørende naboorientering vurderede kommunen, at tilladelsen med vilkåret om 10 meters afstand til naboskel ikke ville have betydning for naboerne, og derfor blev der ikke foretaget naboorientering efter Planlovens § 35, stk. 5. Kommunen stillede spørgsmålstegn ved, om forpagteren, der boede over 3 km fra søen, skulle betragtes som nabo i denne sammenhæng. Kommunen mente desuden, at den 20 meters sprøjtefri zone var begrænset til et dyrkningsmæssigt ukurant areal, og at klagen primært var begrundet i rækkevidden af kommunens skøn over, hvornår noget er af underordnet betydning for naboerne.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse af 7. december 2012 om landzonetilladelse til etablering af vandhullet.

Klagefrist og realitetsbehandling

Nævnet bemærkede, at en klage efter Planlovens § 60, stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter meddelelse eller offentlig bekendtgørelse. Da Vordingborg Kommune ikke kunne fremlægge dokumentation for, at offentliggørelse havde fundet sted i overensstemmelse med Planlovens § 35, stk. 8, optog Natur- og Miljøklagenævnet sagen til realitetsbehandling, selvom klagefristen som udgangspunkt var overskredet.

Naboorientering

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Vordingborg Kommunes skønsmæssige vurdering af, at etablering af søen med de stillede vilkår – herunder vilkåret om, at søen ikke måtte etableres nærmere end 10 meter fra naboskel – var af underordnet betydning for klager, jf. Planlovens § 35, stk. 5. Nævnet kan kun tilsidesætte kommunens vurdering, hvis den er åbenbart urimelig, hvilket ikke var tilfældet her.

Samlet vurdering af tilladelsen

Efter en samlet vurdering fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Vordingborg Kommunes vurdering af, at det ansøgte kunne tillades på de fastsatte vilkår. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var planlægningsmæssige eller landskabelige forhold, der talte afgørende imod en tilladelse til etablering af søen, som har et naturforbedrende sigte i overensstemmelse med Planlovens § 35, stk. 1. Klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.