Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om maskinhus' landzonetilladelse i Lemvig Kommune

Sagen omhandler en klage indgivet af to naboer til Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende Lemvig Kommunes afgørelse af 30. januar 2014. Kommunen havde meddelt byggetilladelse til opførelse af et maskinhus på 335 m² med løsdriftsbokse og foderopbevaring på en landbrugsejendom i landzone, uden at kræve landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift og dermed undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Baggrund for sagen

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 7,7 ha beliggende i landzone og kystnærhedszonen. Den har et stuehus på 270 m² og en driftsbygning på 149 m².

Tidligere ansøgning og afgørelse

I 2011 søgte ejeren om tilladelse til et isoleret maskinhus på 375,4 m² til privat brug. Lemvig Kommune meddelte landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Denne afgørelse blev påklaget af de samme naboer. Natur- og Miljøklagenævnet ændrede i sin afgørelse af 21. september 2012 kommunens tilladelse til et afslag. Nævnet henviste til sin praksis om, at udhusbygninger over 100 m² normalt ikke får landzonetilladelse uden særlige omstændigheder.

Den aktuelle ansøgning og klage

Den nye ansøgning fra december 2013 omfatter et maskinhus på 335 m², der skal indrettes med løsdriftsbokse og foderopbevaring. Ejeren oplyste, at behovet nu skyldes, at ejendommens jorder ikke længere udlejes, og at han selv ønsker at drive jorden samt holde husdyr til afgræsning. Han har erhvervet en maskinpark og ønsker at holde 18 kødgeder plus kid. Lemvig Kommune meddelte byggetilladelse, idet de vurderede, at byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt.

Klagerne fastholdt, at maskinhuset kræver landzonetilladelse, og at kommunen ikke kunne meddele byggetilladelse uden en sådan. De anførte, at det ansøgte maskinhus stort set er identisk med det tidligere afviste projekt, og at der ikke er et driftsøkonomisk eller landbrugsfagligt belæg for opførelsen. De stillede spørgsmålstegn ved, om maskinhuset reelt skulle tjene landbrugsfaglige formål, og om det var en forsvarlig investering givet ejendommens størrelse og den begrænsede brug af maskinerne. Klagerne bemærkede desuden, at dyreholdet kunne huses i et simplere læskur, og at maskinhuset kunne opfattes som en fleksibel bygning til andre erhvervsformål.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, om opførelsen af det ansøgte maskinhus krævede landzonetilladelse.

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet bemærkede, at efter Planlovens § 35, stk. 1, må der ikke opføres ny bebyggelse i landzone uden kommunens tilladelse. Dog kræver byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, ikke landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Dog kræves tilladelse for beliggenhed og udformning af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planlovens § 36, stk. 2.

Nævnet lagde ejerens oplysninger til grund om, at han selv ønsker at drive ejendommens jorder, har købt en maskinpark til landbrugsdrift og ønsker at holde et mindre husdyrhold med kødgeder. Selvom der er tale om en mindre landbrugsejendom på ca. 7,7 ha, vurderede nævnet, at det ikke kunne afvises, at der var behov for en erhvervsmæssigt nødvendig bygning til ejendommens landbrugsmæssige drift. Nævnet lagde vægt på, at ejendommens eksisterende drifts- og udhusareal på 149 m² var begrænset og uegnet til opbevaring af landbrugsmaskiner. Nævnet fandt, at 200-250 m² var et rimeligt areal til maskinopbevaring, og at ca. 1/3 af maskinhuset skulle indrettes som stald til husdyrholdet.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede samlet set, at det ansøgte maskinhus var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, da det ønskes opført i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Maskinhuset kunne derfor opføres uden landzonetilladelse. Nævnet bemærkede, at det er Lemvig Kommune, der som tilsynsmyndighed påser overholdelsen af planloven, jf. Planlovens § 51.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Lemvig Kommunes afgørelse.