Afslag på landzonetilladelse til støjvold ved Ravnsholt Skov

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i en sag om en landzonetilladelse, der oprindeligt var meddelt af Allerød Kommune. Sagen omhandlede etablering af en jordvold (støjvold) på en beboelsesejendom i landzone.

Ejendommens beliggenhed og karakter

Ejendommen, der er på 8.427 m², ligger i landzone syd for Lillerød-Blovstrød, cirka 200 m fra byzonegrænsen. Mod øst grænser den op til den befærdede hovedfærdselsåre, [adresse2], og ligger inden for skovbyggelinjen af Ravnsholt Skov. Terrænet langs vejen er bølget til kuperet, og der findes allerede en cirka 60 m lang jordvold på den sydlige del af ejendommen. En privat fællesvej, [adresse1], tjener som adgangsvej til naboejendommen.

Kommune- og lokalplanforhold

Ifølge Allerød Kommuneplan 2013-2025 ligger ejendommen inden for landskabskarakterområdet Skovryggen og rammeområde RA.B.06, Boligområde ved [adresse1]. Den nordligste del af ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 201, Område ved Ravnsholt Skov, der udlægger delområde 6 til landbrugslignende formål med beboelse. Lokalplanen regulerer ikke terrænregulering.

Ansøgning om støjvold

Ejeren af ejendommen ansøgte om tilladelse til at etablere en jordvold på 84 m i forlængelse af den eksisterende vold, parallelt med [adresse2]. Volden skulle have en fodbredde på 6 m, en kronbredde på 1 m og en højde varierende mellem 2,5 m og 3 m. Ansøger oplyste, at eksisterende beplantning ville blive fældet, og volden efterfølgende beplantet for at give et naturligt udseende.

Allerød Kommunes afgørelse

Allerød Kommune meddelte den 28. marts 2014 landzonetilladelse til den ansøgte støjvold, opdelt i to stykker på henholdsvis 14 m og 70 m. Kommunen vurderede, at volden var forenelig med områdets karakter, intentionerne i Lokalplan nr. 201 og kunne indpasses i landskabet uden væsentlig forringelse af landskabelige værdier eller udsyn. Kommunen anså tvisten om adgang til Ravnsholt Skov via en passage som et privatretligt anliggende, der var kommunen uvedkommende.

Klagerens anbringender

Afgørelsen blev påklaget af [Foreningen], der repræsenterer 86 ejendomme i boligområdet vest for ejendommen. Grundejerforeningen gjorde gældende, at tilladelsen var i strid med Lokalplan nr. 201, da etablering af volden ville være en væsentlig ændring af området og begrænse offentlig adgang til Ravnsholt Skov. De mente, at kommunens sagsbehandling var ensidig, og at der var en hævdsvunden ret til at færdes ad en sti over ejendommen til skoven. Desuden blev det anført, at det var urimeligt, at [Vandværket] skulle afholde udgifter til flytning af en vandledning.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Allerød Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at støjvolden placeres på et begrænset areal, og at det aldrig har været intentionen, at borgere skulle krydse den stærkt trafikerede [adresse2] for at komme til Ravnsholt Skov, men i stedet anvende en broforbindelse længere mod nord. Ansøger anførte, at støjvolden ville mindske støjgener for både ansøger og naboer, og at tvisten om stien var sagen uvedkommende, da der ikke kunne vindes hævd på en ulovlig overgang. Natur- og Miljøklagenævnets sekretariat besigtigede området den 18. februar 2015.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Allerød Kommunes landzonetilladelse til et afslag efter en samlet vurdering af sagens planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af jordvoldens indvirkning

Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte jordvold, med en længde på 84 m og en højde på op til 3 m, er et dominerende element i landskabet. Nævnet vurderede, at volden ville medføre en negativ påvirkning af de landskabelige forhold i området, især da den ønskes etableret tæt på skovbrynet til Ravnsholt Skov. Dette ville sløre det varierede udtryk langs den vestlige side af vejen, i modsætning til skovbrynets visuelt lukkede udtryk øst for [adresse2]. Det forhold, at volden skulle etableres i forlængelse af en eksisterende vold, ændrede ikke denne vurdering.

Præcedensvirkning

Nævnet inddrog i sin vurdering, at en tilladelse til den ansøgte jordvold ville kunne skabe en uhensigtsmæssig praksis for lignende ansøgninger om private støjdæmpende foranstaltninger i det åbne land. At tillade enkeltstående støjvolde, der gemmer ejendomme bag voldanlæg, blev anset for uønsket, selvom ansøgers ønske om at begrænse støj var forståeligt.

Afgørelse

På baggrund af disse overvejelser besluttede Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt at ændre Allerød Kommunes landzonetilladelse til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.

Øvrige bemærkninger

Nævnet tog ikke stilling til spørgsmålene vedrørende opsætning af skilt og spærring af passagen (stien), da disse blev anset for at være privatretlige anliggender. Det blev dog bemærket, at Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1 indeholder bestemmelser om offentlighedens adgang til veje og stier i det åbne land, og at kommunen er tilsynsmyndighed, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 1. Klage over tilsynsafgørelser kan ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, og naboer er ikke klageberettigede efter Naturbeskyttelsesloven § 86.

Vedrørende Lokalplan nr. 201 fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at etablering af jordvolden ikke var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3 om landbrugslignende formål med beboelse. Terrænregulering er ikke reguleret i lokalplanens § 8 og er derfor umiddelbart tilladt i henhold til planen, jf. Planloven § 18. Den ansøgte terrænregulering forudsatte således alene landzonetilladelse efter Planloven § 35.