Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til fyrværkerilager på [adresse1]

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til et fyrværkerilager på en ejendom, der tidligere har fungeret som militært anlæg. Ejendommen, beliggende på [adresse1], blev i 2002 købt af [virksomhed2] ApS, hvis anparter ejes ligeligt af ansøger ([virksomhed3] ApS, ejer 1) og [virksomhed4] ApS (ejer 2). Ansøger har siden 1999 drevet fyrværkerivirksomhed ([virksomhed1] ApS) fra ejendommen.

Historisk Baggrund for Tilladelser

• 1999: Frederiksborg Amt meddelte en midlertidig landzonetilladelse til lager på ejendommen, som udløb samme år.
• 2002: Karlebo Kommune meddelte landzonetilladelse til fyrværkerilager.
• 2004: Naturklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men tidsbegrænsede tilladelsen til 10 år. Begrundelsen var, at virksomheden var placeret i eksisterende bygninger uden udvidelse og var velegnet til formålet. Tidsbegrænsningen skyldtes hensynet til områdets eventuelle reetablering på længere sigt.

Strid om Containere og Brugsret

I 2012 opstod der uenighed mellem ejerne om opstilling af containere på ejendommen. Ejer 2's advokat hævdede, at [virksomhed1] ApS havde ulovlige containere opstillet, og at der ikke var givet tilladelse hertil. Fredensborg Kommune konstaterede, at der var opstillet 16 containere, som ifølge kommunens satellitfotos udgjorde en permanent anvendelse af arealet.

Ansøger (ejer 1) ansøgte i november 2012 om forlængelse af landzonetilladelsen og tilladelse til opstilling af containere. Ansøger fastholdt, at containerne var midlertidige og anvendtes til sikker opbevaring af fyrværkeri til shows, og at der ikke var sket en ændring i virksomhedens drift siden kommunens besigtigelse i 2010. Ansøger påberåbte sig en dokumenteret, tidsubestemt brugsret til den del af ejendommen, der anvendes til fyrværkerivirksomhed, baseret på en lejekontrakt fra 1999.

Kommunens Afslag og Fuldmagtsspørgsmålet

Fredensborg Kommune fastholdt kravet om fuldmagt fra ejendommens anden ejer ([virksomhed4] ApS) for at behandle ansøgningen om landzonetilladelse. Kommunen henviste til tidligere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, der understøttede dette krav. Ansøger argumenterede imod dette krav ved at henvise til sin brugsret og en sag (NMK-33-00041), hvor en tinglyst brugsret fritog for krav om fuldmagt.

Ejer 2's advokat bestred ansøgers ret til at søge om tilladelse uden ejer 2's samtykke, idet selskabet [virksomhed2] ApS tegnes af begge direktører. Advokaten anførte, at der allerede i 2003 opstod problemer om brugsretten, og at ejer 1 havde hindret ejer 2 i at benytte ejendommen. Ejer 2's advokat konkluderede, at ansøger manglede partsevne, og at klagen derfor burde afvises.