Landzonetilladelse til gyllebeholder - Langeland Kommune

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende en landzonetilladelse til opførelse af en gyllebeholder på 5.100 m³ på en landbrugsejendom i Langeland Kommune. Ejendommen, beliggende i landzone ca. 1,5 km sydøst for Tranekær, er noteret som en landbrugsejendom på ca. 83,7 ha og drives med planteavl. Ejendommens øvrige driftsbygninger og stuehus blev nedrevet i 2008, og der er i dag ingen husdyrproduktion på ejendommen.

Baggrund for ansøgningen

Ansøgningen om gyllebeholderen er en del af en tidligere miljøgodkendelse fra 2006 for en svineproduktion på en anden ejendom ([adresse5]), hvor gyllebeholderen på [adresse1] skulle sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Ansøger påbegyndte udgravning i 2009, men byggetilladelsen blev annulleret i 2010, da fristen for udnyttelse af miljøgodkendelsen var overskredet. Ansøger søgte herefter om landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Kommunen meddelte i 2010 landzonetilladelse, men Natur- og Miljøklagenævnet omgjorde denne til et afslag i 2012 (NMK-31-00101). Nævnet lagde vægt på, at gyllebeholderens placering højt i landskabet og uden tilknytning til eksisterende bebyggelse ville have en uønsket påvirkning af omgivelserne. Desuden var det tvivlsomt, om en gyllebeholder på 5.100 m³ var erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende ejendom, da andre ejede arealer og forpagtede arealer ikke uden videre kunne indgå i vurderingen efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.

Sagen blev genoptaget i 2012 (NMK-31-00740), og nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen for at vurdere gyllebeholderens erhvervsmæssige nødvendighed, herunder inddragelse af tilforpagtede arealer.

Den aktuelle ansøgning og kommunens afgørelse

Den 13. maj 2013 søgte ejer igen om tilladelse til opførelse af en gyllebeholder på 5.100 m³ på samme placering. Ansøger begrundede ansøgningen med:

• At gyllebeholderen er en direkte del af miljøgodkendelsen for [adresse5] og nødvendig for opfyldelse af opbevaringskapacitetskrav.
• At opbevaringskapacitet på [adresse1] er nødvendig for at undgå trafikale udfordringer gennem Tranekær.
• At gyllebeholderen er et erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for planteavl på ca. 311 ha ejede og tilforpagtede arealer.

Langeland Kommune meddelte den 24. juni 2013 landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 med vilkår om et beplantningsbælte. Kommunen vurderede, at gyllebeholderen var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift, idet den skulle benyttes til gødning på ejede og forpagtede arealer. Kommunen lagde vægt på, at den ansøgte placering tog mest muligt hensyn til landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt naboer, da beholderen delvist nedgraves og skærmes med beplantning. Kommunen vurderede desuden, at projektet var af underordnet betydning i kystnærhedszonen og at driftsbygninger, der er nødvendige for landbruget, er undtaget fra skovbyggelinjen efter Naturbeskyttelsesloven § 17.

Klager til Natur- og Miljøklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdelingen Langeland (DN) og en gruppe omboende. Klagerne gjorde navnlig gældende:

• DN's klagepunkter:
  • Manglende vurdering af hensyn til miljø, natur, landskab, rekreative og trafikale forhold samt mennesker.
  • Placeringen er i strid med Langeland Kommuneplan 2009 og kommunalbestyrelsens mål.
  • Negativ påvirkning af landskab og natur.
  • Manglende behandling efter Naturbeskyttelsesloven § 17 (skovbyggelinjen).
  • Manglende begrundelse for den ansøgte placering; alternative placeringer (ved svineproduktion på [adresse5] eller tidligere bebyggelsesarealer på [adresse1]) burde overvejes.
  • Manglende vurdering af ammoniakpåvirkninger på den omkringliggende natur.
• Omboendes klagepunkter:
  • Gyllebeholderen er ikke nødvendig for landbrugserhvervet, da forpagtningsaftalerne er fragmentariske og ikke langvarige.
  • Kommunen har ikke udøvet et konkret skøn eller afvejet samfundsmæssige hensyn (helårsboende, sommerhusejere, turisterhverv) over for landbrugserhvervet.
  • Gylletransporter vil medføre store gener (rystelser, skader på veje) og påvirke turisme/cyklisme.
  • Gyllebeholderen opføres i et område med mange naturområder og store oplevelsesmæssige samt rekreative værdier.
  • Ammoniakfordampning vil skade naturen, herunder Bukkeskov.
  • Landskabet ødelægges.
  • Kommunen mangler at tage stilling til vendepladsen og den befæstede vej, som de omboende ikke anser for en markvej.
  • Kommunens tilladelse opfylder ikke planlovens krav om fjernelse af gyllebeholderen efter endt brug.

Natur- og Miljøklagenævnet besigtigede ejendommen den 22. maj 2014 og afholdt møde med parterne.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 og Planloven § 36, stk. 2 (landzone). Nævnet stadfæstede Langeland Kommunes afgørelse for så vidt angår gyllebeholderens erhvervsmæssige nødvendighed, men ændrede afgørelsen for så vidt angår placeringen.

Erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet vurderede, at en gyllebeholder på 5.100 m³ kan anses for erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen [adresse1], jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Dette skyldes, at gyllen skal anvendes som gødning for ejendommens planteproduktion. Nævnet lagde til grund, at tilforpagtede jorder kan indgå i vurderingen, hvis der er tale om traditionelle, langvarige forpagtningsforhold. Specifikt fandt nævnet, at forpagtningsaftalerne vedrørende [adresse3] (ca. 15 år) og [adresse2] (ca. 16 år) kunne indgå i vurderingen, mens aftalen for [adresse4] (kortvarig) ikke kunne. På baggrund af den samlede bedrifts areal på ca. 311 ha (ejede og de to langvarige forpagtninger) og et gødningsbehov på ca. 25 ton gylle pr. ha, fandt nævnet, at beholderens kapacitet var erhvervsmæssigt nødvendig.

Placering af gyllebeholderen

Da gyllebeholderen ønskes opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, kræves tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 for så vidt angår beliggenhed og udformning, jf. Planloven § 36, stk. 2. Nævnet fandt ikke, at der forelå driftsmæssige forhold, der kunne begrunde den ansøgte placering nordvest på ejendommens jorder. Efter en samlet vurdering af de landskabelige forhold og hensynet til naboer, fandt nævnet, at en placering ved det eksisterende maskinhus, hvor ejendommens tidligere bebyggelse lå, var at foretrække. Dette ville i mindre grad sløre oplevelsen af skovbrynet og undgå spredning af bebyggelsen. Nævnet fastholdt kommunens vilkår om beplantningsbælte og tilføjede som nyt vilkår, at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften, jf. Planloven § 36, stk. 2, 3. pkt..

Skovbyggelinjen og øvrige forhold

Nævnet bemærkede, at en gyllebeholder, der er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom i medfør af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2. Gyllebeholderen kræver således ikke dispensation fra skovbyggelinjen. Vedrørende vendepladsen og markvejen bemærkede nævnet, at kommunen som tilsynsmyndighed må tage stilling til vendepladsen, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at markvejen ikke kræver landzonetilladelse.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planloven § 56, stk. 1.