Stadfæstelse af landzonetilladelse til affaldssortering på deponeringsplads

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes landzonetilladelse af 4. marts 2013 til eksisterende aktiviteter og en ny sorteringsplads på matr.nr. [...1] og [...2], Toelt By, Humlebæk. Ejendommen, der er en deponeringsplads på ca. 10,8 ha, ejes og drives af I/S Nordforbrænding, et fælleskommunalt affaldsselskab. Lossepladsen har været i drift siden 1981 og er omfattet af en miljøgodkendelse fra Hovedstadsrådet samt Lokalplan 12 fra 1981.

Baggrund og planlægning

Ejendommen er i kommuneplanramme LT 03 udlagt til deponeringsanlæg og genbrugsplads, herunder affaldshåndteringsaktiviteter. Lokalplan 12 fastlægger hovedbestemmelser for anlæg af en kommunal deponeringsplads, tilkørselsforhold, afskærmning og landskabelig reetablering. Lokalplanen nævner også et areal forbeholdt perkolatbassin og containerplads.

Tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 28. marts 2012 afgørelse i sager vedrørende [virksomhed1]. Nævnet stadfæstede miljøgodkendelser for jordkarteringsplads, men ophævede miljøgodkendelser for mellemlagring af forbrændingsegnet affald og flytning af sorteringsplads med virkning fra 1. april 2013. Nævnet fastslog, at sorteringsaktiviteterne ikke var omfattet af gældende godkendelser og krævede godkendelse. Det blev også bemærket, at Lokalplan 12, vedtaget før indførelsen af Planloven § 15, stk. 4 (bonusbestemmelsen), ikke erstattede kravet om landzonetilladelse for affaldshåndtering i området.

Den ansøgte landzonetilladelse

Fredensborg Kommune meddelte landzonetilladelse til eksisterende aktiviteter (deponeringsanlæg, modtageplads for olie- og kemikalieaffald, mellemlager for stød og rødder, jordkarteringsplads) og en ny sorteringsplads. Den nye sorteringsplads omfatter oplagring, omlastning, omemballering og sortering af ikke-farligt affald og imprægneret træ. Kommunen begrundede tilladelsen med, at aktiviteterne lå inden for lokalplanens bestemmelser, ikke krævede bygningsmæssige udvidelser og ikke medførte øget støjbelastning.

Klagen

[Virksomhed2] på vegne af [virksomhed3] A/S påklagede afgørelsen. Klager anførte, at landzonetilladelsen manglede klarhed og indeholdt formelle fejl, og at den burde være meddelt på skærpede vilkår vedrørende driftstid, støj og brandsikkerhed. Det blev fremhævet, at sorteringsanlægget udgjorde en ny type virksomhed, der ikke hørte hjemme i det åbne land, og at deponeringsaktiviteterne reelt var ophørt. Klager mente, at sorteringsvirksomheden var lokalplanpligtig og krævede kommuneplantillæg samt VVM-behandling. Klager henviste til, at sorteringsvirksomheden burde placeres i et industriområde og ville medføre forøget støjbelastning og et uheldigt visuelt indtryk.

Kommunens bemærkninger

Kommunen svarede, at de eksisterende aktiviteter var tydeligt beskrevet, og at landzonesagen var påbegyndt som almindelig praksis. Vilkår for drift, støj og lugt ville blive reguleret via miljølovgivningen. Kommunen fastholdt, at affaldshåndtering var en forventelig aktivitet på en deponeringsplads, og at deponeringsanlægget fortsat var at betragte som aktivt, selvom der ikke var deponeret affald siden 2011. Kommunen var opmærksom på støjgener og mente, at grænseværdier kunne overholdes. Sorteringsaktiviteten blev ikke anset for ny, da den tidligere afgørelse om ikke-godkendelsespligt var blevet ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landzonetilladelsen

Nævnet bemærkede, at Planloven § 35, stk. 1, kræver tilladelse til ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone, med henblik på at varetage planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Erhvervsbyggeri uden forbindelse med jordbrugserhvervene skal som hovedregel henvises til erhvervsområder i byzone. Da Lokalplan 12 blev vedtaget i 1981, indeholdt den ikke en bonusbestemmelse efter Planloven § 15, stk. 4, hvilket betyder, at der fortsat kræves landzonetilladelse for aktiviteter på lossepladsen.

Forenelighed med områdets anvendelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at den ansøgte sorteringsvirksomhed samt aktiviteter som modtageplads for olie- og kemikalieaffald, mellemlager for stød og rødder og jordkarteringsplads alle er at betegne som affaldshåndteringsaktiviteter. Disse aktiviteter anses for naturligt at høre hjemme i et område, der allerede er udlagt til deponeringsplads (losseplads) i kommuneplanen og lokalplanen.

Regulering af vilkår

Nævnet vurderede, at det forvaltningsretlige specialitetsprincip indebærer, at vilkår som driftstider samt støj- og lugtforebyggelse bør reguleres via miljølovgivningen, specifikt gennem de enkelte miljøgodkendelser. Det blev noteret, at kommunen havde stillet som vilkår for landzonetilladelsen, at anlægget skal godkendes i henhold til miljølovgivningen.

Sammenligning med tidligere sager

Klager havde henvist til tidligere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet bemærkede dog, at disse sager adskilte sig, idet de omhandlede virksomheder, der blev drevet fra områder, som ikke var udpeget til erhverv i den overordnede planlægning, hvilket var tilfældet i den konkrete sag.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Fredensborg Kommunes landzonetilladelse af 4. marts 2013.