Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til kursuslade og forbindelsesbygning

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Halsnæs Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en kursuslade og en forbindelsesbygning på en ejendom i Frederiksværk. Ejendommen, der er på 1,5 ha, ligger i et fredet område og er i kommuneplanen udpeget som kulturmiljø og særligt værdifuldt landskab. Fredningskendelsen fra 1969 har til formål at bevare ejendommens status quo, og den tillader kun byggeri nødvendigt for landbrugsdrift. Ejendommen er en nedlagt landbrugsejendom, som siden 1995 har været anvendt til kursusvirksomhed. Ifølge BBR består bebyggelsen af et stuehus og flere bygninger til undervisning, forskning og udhuse.

Tidligere afgørelser

Ejendommen har en lang historie med ansøgninger og afslag vedrørende ændret anvendelse og byggeri:

• 1981: Hovedstadsrådet gav landzonetilladelse til indretning af produktionsskole i dele af bygningerne.
• 1996: Frederiksborg Amt gav landzonetilladelse til kursus- og undervisningsvirksomhed i stuehuset og driftslængerne, men ladebygningen var ikke omfattet.
• 2002: Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt afslog dispensation til om- og tilbygning samt opførelse af et nyt byggeri på 980 m², da det ikke fremstod som sædvanligt landbrugsbyggeri.
• 2004: Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt afslog byggeri, herunder en gangbygning på 70 m², da det var uforeneligt med fredningens formål.
• 2012: Fredningsnævnet for Nordsjælland afslog lovliggørende dispensation til et overdækket indgangsparti på 75 m², hvilket Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 19. december 2012.
• 2013: Halsnæs Kommune påbød nedrivning af det overdækkede indgangsparti.

Nærværende ansøgning og kommunens afslag

Den aktuelle ansøgning omfatter lovliggørelse af en kursuslade gennem bygningstilpasninger og en erstatning for en tidligere glasmellembygning med en ny, mindre og landbrugspræget adgangs-/foyerbygning. Halsnæs Kommune meddelte afslag på landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at anvendelsen af laden og forbindelsesbygningen til kursusformål ville udgøre en væsentlig ændring af det bestående miljø, der ville kræve en lokalplan. En sådan lokalplan ville dog være i strid med kommuneplanens retningslinjer for området, som er udpeget som særligt værdifuldt landskab og kulturmiljø, hvor landskabsværdierne og de kulturhistoriske interesser skal tilgodeses. Kommunen mente, at en udvidelse af kursusaktiviteterne yderligere ville ændre ejendommens karakter væk fra en landbrugspræget ejendom.

Klagerens argumenter

Fællesejet og en nabo påklagede afgørelsen. Klagerne ønskede en dialog med kommunen og anførte, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst. De henviste til den tidligere Arrenæsplan, hvis visioner ejendommen opfyldte ved at skabe rekreative oplevelser. De argumenterede for, at bygningerne og aktiviteterne passede ind i landskabs- og landbrugsmiljøet og kommunens kulturmiljøplaner. Fællesejet fastholdt, at laden ikke var nedrevet, men restaureret på den oprindelige sokkel med bibeholdelse af dele af træskelettet og oprindelige dimensioner. De mente, at lovliggørelse ikke var en væsentlig ændring, men omhu over for Planloven § 35, stk. 1 og tilstandsservitutten. De betvivlede behovet for en lokalplan og påberåbte sig den tidligere formands gode tro, idet de håbede, at laden kunne anvendes til andre formål end landbrug, jf. Planloven § 37, stk. 1. De fremhævede, at ladens indretning primært skulle adskille spisning og undervisning, og at aktivitetsniveauet ikke ville stige, da det var bestemt af ejendommens overnatningsfaciliteter, som ikke var ændret.

Natur- og Miljøklagenævnet har som klagemyndighed alene taget stilling til de påklagede forhold, som 1. instansen har truffet afgørelse om. Sagen drejede sig om afslag på retlig lovliggørelse af en kursuslade og en forbindelsesbygning.

Vurdering af bygningens status

Nævnet lagde til grund, at den omstridte kursuslade, på trods af klagers argumenter om restaurering, måtte betragtes som en nyopførelse i planlovens forstand. Dette skyldtes, at den oprindelige lade var faldefærdig, og den nye lade var opført med store vinduespartier og døre, der ikke er typiske for en landbrugsbygning, selvom dimensionerne var bibeholdt.

Anvendelse og aktivitetsniveau

Den nye ladebygning rummer kursusfaciliteter for 100 kursister. Nævnet vurderede, at dette udgjorde en planlægningsmæssig relevant ændret anvendelse af bygningen, som måtte antages at øge aktiviteterne på den fredede ejendom.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Halsnæs Kommunes vurdering. Nævnet konkluderede, at de ulovligt opførte bygninger på en fredet ejendom, beliggende i et beskyttet område, hvor de landskabelige og naturmæssige forhold samt sagens omstændigheder i øvrigt talte afgørende imod en retlig lovliggørelse.

Nævnet stadfæstede derfor Halsnæs Kommunes afgørelse af 5. februar 2013 om afslag på landzonetilladelse til lovliggørelse af kursuslade og forbindelsesbygning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Frist for lovliggørelse fastsættes af Halsnæs Kommune.