Afslag på udflytning af stuehus og udhus på landbrugsejendom

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Viborg Kommunes afgørelse af 6. november 2012 om afslag på opførelse af et nyt stuehus og udhus. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af driftsmæssige hensyn

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Selvom ejerens ønske om at flytte ud på jorden var begrundet i et driftsmæssigt ønske om at dyrke jorden og have et dyrehold på 30-40 dyr, vurderede nævnet, at der var tale om en mindre landbrugsejendom. Den ønskede drift havde en karakter og størrelse, der ikke medførte afgørende driftsmæssige hensyn, som talte for at tillade en udflytning af ejendommens bygninger. Nævnet henviste til, at byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, normalt ikke kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, dog med krav om tilladelse for beliggenhed og udformning, hvis det er uden tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planlovens § 36, stk. 2.

Nævnets vurdering af landskabelige hensyn

Nævnet vurderede, at opførelse af ny bebyggelse på den ansøgte placering i det åbne land, trukket væk fra landevejen, ville medføre en uønsket spredning af bebyggelsen i området og en negativ påvirkning af landskabet. Dette inkluderede de landskabelige interesser, der knytter sig til Nørreådalen. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte bebyggelse ville ligge højt i forhold til terrænet og på kanten af ådalen.

Præcedensvirkning og generelle principper

Nævnet lagde vægt på, at planlovens landzonebestemmelser har til formål at værne om landskabelige og rekreative interesser og at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Efter nævnets praksis bør der generelt udvises tilbageholdenhed med at tillade en ændret placering af landbrugsbyggeri, hvis ansøgningen ikke er begrundet i driftsmæssige hensyn, og hvis den ændrede placering vil påvirke landskabet negativt.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Kommunens argumentation

• Kommunen mente, at ansøgningen imødekom tidligere vilkår for afslag.
• Placeringen var tættere på eksisterende bebyggelse, og boligarealet var reduceret.
• Kommunen vurderede, at byggeriet lå inden for rammerne af Planlovens § 36.

Ansøgers argumentation

• Ansøger ønskede at flytte stuehuset pga. trafikstøj.
• Flytningen ville give bedre muligheder for disponering af arealet.
• Ansøger mente, at husets stil passede godt ind i landskabsbilledet.