Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 25. september 2012. Kommunen havde meddelt dispensation til udvidelse og oprensning af Filsø samt tildækning af grøfter. Sagen drejede sig om genskabelse af Filsø, der historisk har været et større vandhul på ca. 1,5 ha, men som følge af afvanding var reduceret til en mindre sø. Naturstyrelsen ansøgte om dispensation for at genskabe søen til dens oprindelige størrelse og lukke to grøfter for at genskabe naturlig hydrologi. Projektområdet er beliggende inden for å-beskyttelseslinjen for Madum Å, i et § 3-beskyttet engområde og i landzone.
Ringkøbing-Skjern Kommune besigtigede området den 30. august 2012 og registrerede en række plantearter på engarealet og i vandhullet. Kommunen meddelte dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 og Naturbeskyttelsesloven § 16 samt landzonetilladelse efter Planloven § 35 under følgende vilkår:
Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have negativ påvirkning på den landskabelige oplevelse eller rekreative interesser. De mente, at de registrerede plantearter var almindeligt forekommende, og at projektet ville forbedre forholdene for flora og fauna ved at skabe et lysåbent, lavvandet levested. Kommunen vurderede også, at projektet ikke ville have negativ indvirkning på det nærliggende Habitatområde nr. 57 og generelt ville bidrage til at forbedre biodiversiteten i området.
DN påklagede afgørelsen den 25. oktober 2012. DN var uenig i dispensationen til at genskabe Filsø på en beskyttet eng, idet de anførte, at engen havde særlig værdifuld natur med mange værdifulde plantearter. De mente, at det var uovervejet at afskrabe den værdifulde vegetation, da søens udformning kun delvist stemte overens med den oprindelige, og at søen ville drukne værdifuld flora. DN foreslog alternative arealer, der ikke ville ødelægge den beskyttede eng. DN bemærkede desuden, at kommunens målsætning af arealet som C-målsat natur var misvisende, da mange arter indikerede god naturtilstand (A-areal). De mente også, at målsætningen for Madum Å som vandløb ikke var indgået tilstrækkeligt i kommunens helhedsvurdering.
Natur- og Miljøklagenævnet ophævede ved afgørelse af 13. december 2012 klagens opsættende virkning for tildækning af de to grøfter, men tog ikke stilling til dette spørgsmål, da DN ikke havde påklaget det.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 25. september 2012 om dispensation til udvidelse og oprensning af Filsø samt tildækning af grøfter.
Nævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 om beskyttelse af ferske enge og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3 om dispensation. Nævnet fastholdt den restriktive praksis for dispensation fra § 3, men anerkendte, at et indgreb med en naturforbedrende funktion kan udgøre en særlig omstændighed. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens dispensation, idet de lagde vægt på, at genskabelse af søen ville fremme biodiversiteten og variationen af levesteder i et søfattigt område, forbedre forholdene for flora og fauna, og at søen historisk har eksisteret på arealet siden 1860. Klagerens anførsler om skade på værdifulde plantearter ændrede ikke nævnets vurdering.
Nævnet vurderede også sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 om åbeskyttelseslinjen og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 om undtagelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte dispensationen, da genskabelse af søen ikke ville have en negativ landskabelig oplevelse, det var dokumenteret, at der tidligere havde ligget en sø på stedet, og projektet ville have en naturforbedrende effekt i det søfattige område.
For så vidt angår landzonebestemmelserne i Planloven § 35, stk. 1, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var planlægningsmæssige eller landskabelige forhold, der talte afgørende imod en tilladelse. Klagerens anførsler om en alternativ placering af søen kunne ikke føre til et andet resultat.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 66, stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering og udvidelse af vandhuller.
Sagen omhandler:
Danmarks Naturfredningsforening klagede over kommunens afgørelse, idet de mente, at de nye søer ville være fremmedelementer i landskabet og hindre områdets naturlige udvikling. Klager anførte desuden, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation til indgreb i engen.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Aftalen om Den Grønne Trepart vil omdanne et areal på størrelse med Fyn og Bornholm til vild natur. Akademiraadet opfordrer nu til at inddrage kunstnere og arkitekter for at visualisere de historiske landskabsændringer og skabe folkelig begejstring.
Jammerbugt Kommune meddelte den 22. december 2016 dispensation til at udvide en sø i et beskyttet engareal på matrikel n...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs mere