Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse - myndighedspassivitet

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Herning Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse. Tilladelsen vedrørte anvendelsen af ejendommens bygning nr. 2 til helårsbeboelse på en ejendom i Vildbjerg.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klageren anførte, at en tidligere kommunaldirektør i 1995 mundtligt havde givet tilsagn om, at ejendommen måtte anvendes til udlejning. På baggrund heraf var ejendommen kontinuerligt blevet udlejet fra 1995 og frem til sagens tidspunkt. Alle lejere havde været tilmeldt Folkeregisteret på adressen, hvilket i 16 år havde stået upåklaget hen fra både den tidligere og den nuværende kommune, trods deres kendskab til de tilmeldte lejere. Klageren mente derfor at have "vundet ret" til en tilladelse fra kommunens side.

Ejendommens Forhistorie og Anvendelse

Ejendommen er beliggende i landzone og har et areal på 2.096 m². Den består af et parcelhus (opført 1954), en bygning til fritidsformål (opført 1960) og et udhus (opført 1990).

Historisk set har der været flere afgørelser og korrespondancer vedrørende ejendommens anvendelse:

• 1989: Ringkøbing Amtskommune tillod opretholdelse af en ekstra bolig i udhuset, så længe ejeren beboede ejendommen.
• 1993: Der blev meddelt landzonetilladelse til indretning af feriebolig, dog med den betingelse, at boligen udelukkende måtte anvendes til udlejning til turister. Dette blev tinglyst på ejendommen.
• 1994: Ringkøbing Amtskommune meddelte ejeren, at forholdet skulle lovliggøres, da ejendommen blev udlejet som helårsbolig.
• 1995: Kommunen fastholdt sin beslutning om ikke at anbefale lovliggørelse af boligen til helårsbeboelse.

Kommunens Kendskab og Reaktion

Herning Kommune blev den 15. februar 2010 bekendt med, at der var en person boligtilmeldt på adressen. Kommunen anmodede den 6. juli 2011 om en redegørelse for forholdet. Ejeren svarede den 9. juli 2011, at der var en person registreret, og at der tidligere havde været andre. Ejeren oplyste, at problemer med ejendommens status fra 90'erne for længst var afklaret, og at huset opfyldte alle normer for helårsbeboelse.

Den 14. marts 2012 varslede Herning Kommune et fraflytningspåbud, da ejendommen var registreret som fritidsformål, og der ikke var tilladelse til helårsbeboelse. Kommunen oplyste, at forholdet kunne lovliggøres ved fraflytning og fremtidig udlejning som feriebolig.

Efter et møde den 2. april 2012, hvor ejeren anmodede om ændring af ferieboligens status til helårsbeboelse, meddelte kommunen, at der ikke kunne gives tilladelse til to separate boliger på ejendommen. Ejeren søgte efterfølgende dispensation for selv at flytte ind i ferieboligen for at kunne udleje helårsboligen lovligt.

Herning Kommunes Afgørelse

Herning Kommune traf den 11. juni 2012 afgørelse om, at ejendommens bygning 2 ikke måtte anvendes til helårsbeboelse.

Klageren supplerede med oplysninger om, at der havde været personer tilmeldt på ejendommen i perioder fra 1995 til 2012, uden at kommunen havde reageret. Dette dokumenterede ifølge klageren en stiltiende accept og anerkendelse af en oprindeligt meddelt dispensation.

Natur- og Miljøklagenævnet fortolkede Herning Kommunes afgørelse som et afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til ændret anvendelse.

Lovgrundlag for Landzoneforhold

Nævnet bemærkede, at ifølge Planloven § 35, stk. 1 kræver opførelse af ny bebyggelse i landzone eller ændret anvendelse heraf tilladelse fra landzonemyndigheden. Dette gælder også for en statusændring fra fritidshus til helårsbolig, uanset om der sker ombygning.

Tilsynspligt og Passivitet

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 5. Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold. Selvom planloven ikke fastsætter frister for afgørelser i lovliggørelsessager, kan retten til at kræve lovliggørelse fortabes på grund af passivitet. Dette sker, når ejeren ved, at myndigheden er bekendt med ulovligheden og med rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende reaktion indebærer en form for godkendelse.

Nævnets Vurdering af Kommunens Passivitet

Nævnet lagde til grund, at den senest meddelte landzonetilladelse var fra den 22. juli 1993, som kun tillod udlejning til turister. Dette var tinglyst, og bygningen var registreret som fritidsformål.

Herning Kommune oplyste, at de først blev bekendt med en boligtilmelding på adressen den 15. februar 2010. Kommunen bad om en redegørelse den 6. juli 2011. Ejeren svarede den 9. juli 2011, at der var en person registreret, og at tidligere problemer var afklaret.

Nævnet fandt, at kommunen herefter hverken skriftligt eller mundtligt foretog sig noget over for ejeren med henblik på lovliggørelse, før kommunen den 14. marts 2012 fulgte op på brevet fra juli 2011 og varslede et påbud om lovliggørelse. Dette indebar en passivitet på mere end 8 måneder efter at have påtalt det ulovlige forhold over for ejeren.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at Herning Kommune havde udvist en sådan passivitet, at kommunen nu havde fortabt retten til at kræve forholdet ændret. Som følge heraf ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Herning Kommunes afgørelse af 11. juni 2012 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til at anvende ejendommens bygning nr. 2 til helårsbeboelse. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, på grund af myndighedspassivitet.