Landzonetilladelse til ændret anvendelse af militære bygninger

Køge Kommune meddelte landzonetilladelse til ændret anvendelse af en ejendom med eksisterende militære bygninger på [adresse1], 4600 Køge. Ejendommen, der er på 7.058 m², ligger i landzone og er omfattet af Kommuneplan 2009 for Køge Kommune. Området er udpeget med landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og geologiske interesser, og ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen samt er omfattet af en fredning.

Ejendommen består af otte bygninger, der tidligere har været anvendt til militære formål, herunder en tjenestebolig og en mandskabsbygning med boliglignende faciliteter. Ansøgningen omhandlede indretning af to private boliger i henholdsvis den tidligere mandskabsbygning (bygning 1) og den tidligere militære bolig (bygning 2). De resterende bygninger skulle anvendes til garager, lager og udhuse, med undtagelse af en overdækket bygning, der ville bevare sin nuværende anvendelse. Ansøger ønskede at bevare skovarealet og etablere hæk mod privat-fællesvej.

Kommunens vurdering og tilladelse

Køge Kommune vurderede, at selvom bygningerne ikke var tiloversblevne landbrugsbygninger, kunne Planlovens § 37 anvendes retningsgivende. Kommunen fandt, at den ansøgte anvendelse lå inden for, hvad der normalt ville kunne godkendes, og at den ikke ville belaste området yderligere sammenlignet med ejendommens tidligere militære aktivitet. Tilladelsen blev givet med vilkår om, at ejendommen udelukkende måtte anvendes til privat beboelse for to familier, og at udhuse/garager kun måtte anvendes som sådan. Desuden ville erstatningsbyggeri ved nedrivning kun kunne påregnes i begrænset omfang og kun med dispensation fra fredningsbestemmelser og skovbyggelinjen.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Køge påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen anførte, at tilladelsen var i strid med Planlovens formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det blev fremhævet, at bygningerne i en årrække ikke havde været anvendt til beboelse, hvilket ifølge klager udgjorde en ny situation og et kontinuitetsbrud. Klager henviste til Planlovens § 56, stk. 1, som omhandler bortfald af tilladelser, der ikke er udnyttet inden for tre år. Klager bestred kommunens oplysninger om beboelse frem til 2001 og argumenterede for, at ejendommen havde været ubeboet i længere tid.

Ansøgers bemærkninger

Ansøgers advokat anførte, at ejendommen var erhvervet med henblik på indretning af to boliger til anpartshaverne. Det blev fremhævet, at en nægtelse af tilladelse ville medføre et væsentligt værdispild, da bygningerne ellers ville være uanvendelige. Ansøger argumenterede desuden for, at den påtænkte anvendelse ville belaste området mindre end Forsvarets tidligere aktiviteter med miner og sprængstoffer. Det blev bestridt, at Planlovens § 56, stk. 1 var relevant, da Forsvarets anvendelse af ejendommen var sket uden for planlovens bestemmelser af hensyn til rigets sikkerhed, og der derfor ikke var en tilladelse, der kunne bortfalde. Sagen blev desuden karakteriseret som en speciel og enkeltstående sag, der ikke burde danne præcedens.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til ændret anvendelse af de eksisterende militære bygninger til privat beboelse. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planlovens § 58, stk. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om eksisterende bygninger i rimelig god stand, som tidligere i forbindelse med Forsvarets aktiviteter på ejendommen havde været anvendt til blandt andet tjenestebolig, boliglignende forhold og depot/lager. Nævnet vurderede, at den fremtidige anvendelse af bygningerne ikke ville adskille sig væsentligt fra ejendommens hidtidige anvendelse. Det forhold, at bygningerne ifølge klagers oplysninger ikke skulle have været anvendt til boligformål igennem en årrække, kunne ikke ændre ved nævnets samlede vurdering. Nævnet fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.