Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra byggelinje i Skive Kommune

Skive Kommune afslog den 12. april 2018 en ansøgning om dispensation til opførelse af en carport/udhus på 29 m² på en ejendom i et sommerhusområde. Den ansøgte placering var 5,50 m fra vejmidten, hvilket var i strid med byplanvedtægt nr. S.1, sommerhusområde, der foreskriver en byggelinje på 10 m fra vej- og stimidte i henhold til byplanvedtægtens § 8, stk. 1. Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 7. maj 2018 med påstand om, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre udhuse i området muligvis havde opnået dispensation. Klageren anførte desuden, at den ansøgte bygning ikke ville genere naboer eller gående på stien grundet grundens kuperede terræn. ### Kommunens begrundelse for afslag Kommunen begrundede afslaget med, at byggelinjen på 10 m fra vej- og stimidte var en del af byplanvedtægtens principper. Kommunen vurderede ved besigtigelse, at carporten/udhuset kunne placeres længere inde på grunden for at overholde den gældende byggelinje. Kommunen præciserede desuden, at stien var 2,50 m bred, hvilket betød, at placeringen skulle holdes 8,75 m fra skel og 10 m fra stimidte.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1. Nævnet vurderede, at spørgsmålet om kommunens hjemmel til at give afslag på dispensation og overholdelse af forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, var et retligt spørgsmål. Nævnet kunne dog ikke tage stilling til kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt dispensation skulle meddeles, eller om den var rimelig eller hensigtsmæssig. ### Krav om dispensation Planklagenævnet fastslog, at den ansøgte opførelse af carport/udhus med en afstand på 5,50 m til vejmidte ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægtens § 8, stk. 1, der kræver en byggelinje på 10 m. Forholdet krævede derfor dispensation i henhold til Planloven § 19. ### Vurdering af planens principper En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at byplanvedtægtens § 8, stk. 1, om byggelinjer, ikke udgjorde en del af planens principper, da der ikke var en specifik formålsbestemmelse, der knyttede sig hertil. Dette betød, at kommunen havde mulighed for at dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering. ### Afgørelse og hjemvisning På baggrund heraf ophævede Planklagenævnet Skive Kommunes afgørelse af 12. april 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette indebærer, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af ansøgningen og tage stilling til, om den ønsker at meddele dispensation. ### Bemærkninger til fornyet behandling Planklagenævnet påpegede, at kommunens fornyede afgørelse skal indeholde en begrundelse i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, herunder en henvisning til relevante retsregler og en redegørelse for de hovedhensyn og faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning. Kommunen skal desuden behandle klagepunktet om lighedsgrundsætningen og eventuelt anmode klageren om at præcisere sammenlignelige ejendomme. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.