Planklagenævnets afvisning af klage over afslag på dispensation for helårsbeboelse i sommerhus

Slagelse Kommune traf den 13. november 2017 afgørelse om afslag på dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i et sommerhus beliggende på [adresse1]. Ejeren af ejendommen indgav den 10. december 2017 en klage over denne afgørelse til Planklagenævnet. Klageren anførte i sin klage, at der ikke var mulighed for at finde anden bolig, og at dispensationen kun var ønsket for en kort periode på få måneder.

Kommunens oprindelige afgørelse

Slagelse Kommune afslog ansøgningen om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhusområdet. Dette forbud er fastsat i Planlovens § 40, stk. 1, som angiver, at boliger i sommerhusområder ikke må anvendes til overnatning i perioden 1. november til udgangen af februar, bortset fra kortvarige ferieophold.

Klagerens begrundelse

Klageren begrundede ansøgningen om dispensation med, at vedkommende havde solgt sit hus og manglede alternative boligmuligheder. Det blev yderligere oplyst, at klageren forventede at gå på pension inden for kort tid og derfor kun søgte dispensation for en periode på få måneder. Klageren fremhævede også, at en adresseflytning ville medføre unødig besvær.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Slagelse Kommunes afslag på dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhus. Nævnet fandt, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, som nævnet havde kompetence til at behandle.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle klager over en kommunes afgørelse om dispensation efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan vurdere, om kommunen har haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse. Nævnet har derimod ikke kompetence til at tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed.

Vurdering af klagens indhold

Nævnet lagde vægt på, at klagerens argumenter – manglende mulighed for at bo andre steder og ønsket om en kortvarig dispensation – blev opfattet som en klage over afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens personlige interesser. Da disse spørgsmål er af skønsmæssig karakter og ikke retlige, faldt de uden for Planklagenævnets kompetence.

Kommunen kan i særlige tilfælde meddele en personlig dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse, jf. Planlovens § 40, stk. 2. Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunerne forventes at være tilbageholdende med at dispensere til helårsbeboelse.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.