Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klager over Region Syddanmarks vedtagelse af Råstofplan 2012, som blev offentliggjort den 2. januar 2013. Planen er vedtaget i henhold til Råstofloven § 5a og Råstofloven § 6a, der pålægger regionsrådene at gennemgå og revidere råstofplaner hvert fjerde år. Klager over råstofplanen tillægges opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet træffer afgørelse om at ophæve denne, jf. Råstofloven § 16, stk. 6.
Region Syddanmark indkaldte i slutningen af 2010 idéer og forslag til den nye råstofplan, hvilket resulterede i 56 bidrag og 27 ansøgninger om nye graveområder. Efter behandling af bemærkninger og afholdelse af møder med berørte kommuner, samt udarbejdelse af 27 strategiske miljøvurderinger, blev et forslag til Råstofplan 2012 udarbejdet. Dette forslag indeholdt 15 nye graveområder og justeringer af eksisterende områder samt reviderede retningslinjer. Forslaget var i offentlig høring fra januar til februar 2012. De indkomne bemærkninger førte til yderligere ændringer, før planen blev endeligt vedtaget den 17. december 2012.
Flere parter klagede over forskellige delelementer af den vedtagne råstofplan, herunder nyudlagte graveområder. Klagerne omfattede:
En klager repræsenterende 40 beboere og naboer gjorde gældende, at regionen havde tilsidesat kravet om VVM-screening for indvinding af råstoffer i et område på ca. 56 ha. Klager mente desuden, at regionen havde tilsidesat officialprincippet. Region Syddanmark fastholdt, at VVM-procedurer, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 1, kun er relevante for konkrete indvindingstilladelser og ikke for selve råstofplanen. Regionen mente også, at beslutningsgrundlaget var tilstrækkeligt.
To klagere protesterede mod udlægget af et råstofgraveområde og et tilstødende interesseområde. De mente, at de ændrede forudsætninger for efterbehandling ikke var tilstrækkelige til at sikre vandindvinding til et lokalt vandværk, og at mere langsigtede miljøhensyn ikke var varetaget. Region Syddanmark vurderede, at forudsætningerne var tilstrækkelige til at sikre grundvandsinteressen, og fandt klagen vedrørende interesseområdet ikke af retlig karakter.
To klagere protesterede mod to dele af et graveområde, der var videreført fra tidligere regionplaner. Klagerne anførte, at indvinding ville foregå for tæt på byzone (100 m) og beboelse (40 m), at der ikke burde være forskel på tålegrænser i land- og byzone, og at afledte gener som støv og støj ville være for tæt på beboelser i mange år. Endvidere mente de, at flora og fauna på et areal nord for deres ejendom burde undersøges før tilladelse. Region Syddanmark bemærkede, at vilkår for begrænsning af miljømæssige gener, herunder afstandskrav og foranstaltninger mod støv og støj, fastsættes i forbindelse med den konkrete indvindingstilladelse, jf. og . Regionen henviste også til, at behov for undersøgelse af flora og fauna henhører under den kommunale kompetence i forbindelse med råstoftilladelse, jf. .
Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt Region Syddanmarks vedtagelse af Råstofplan 2012. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Råstofloven § 43, stk. 1.
Nævnet fastslog, at regionsrådets afgørelse alene kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. Råstofloven § 13, stk. 2. Dette indebærer en vurdering af, om råstofplanen er lovligt vedtaget, og om tilvejebringelsen af planen er i overensstemmelse med råstoflovens kapitel 3. Derimod kan der ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller indhold, da dette er skønsmæssige spørgsmål, som nævnet ikke kan efterprøve.
Nævnet bemærkede, at regionsrådet i henhold til Råstofloven § 5 og Råstofloven § 5a, stk. 2 skal udarbejde en plan for råstofindvinding baseret på kortlægning og en samlet vurdering af udviklingen i regionen samt de hensyn, der er nævnt i Råstofloven § 3. Disse hensyn omfatter både råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn samt miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse og landskabelige værdier.
Nævnet var enig med regionen i, at reglerne for VVM-procedurer, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 1, ikke er relevante i forhold til vedtagelsen af råstofplanen, men henhører under den kommunale sagsbehandling af konkrete ansøgninger om råstofindvindingstilladelse. Klagerne fik derfor ikke medhold.
Nævnet fandt, at spørgsmålet om vægtning af hensyn til miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, jf. Råstofloven § 3, er et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke kan efterprøve. Efter en gennemgang af råstofplanen og den foretagne miljøvurdering af graveområdet, fandt nævnet, at regionsrådet havde foretaget en afvejning af de forskellige interesser. Nævnet tilføjede, at en VVM-screening vil blive foretaget i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofindvindingstilladelse. Klagerne fik derfor ikke medhold.
Nævnet var enig med regionen i, at klagepunkterne vedrørende afstandskrav, støv- og støjgener samt undersøgelse af flora og fauna vedrører den efterfølgende kommunale behandling af den konkrete råstofindvindingstilladelse, jf. Råstofloven § 9 og Råstofloven § 10. Nævnet fandt, at regionsrådet havde vægtet hensynene i Råstofloven § 3 ved udlægningen af graveområdet. Spørgsmålet om vægtningens rimelighed er et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke kan efterprøve. En VVM-screening vil blive foretaget i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofindvindingstilladelse. Klagerne fik derfor ikke medhold.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og GrønlandEn ny omfattende rapport fra GEUS kortlægger for første gang de samlede mængder af sand, grus og sten i både de danske regioner og farvande.
Indenrigs- og SundhedsministerietIndenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler Kolding Kommunes screeningsafgørelse af 13. juni 2012, hvor kommunen vurderede, at en ansøgning om råstofindvinding af sand, sten og grus på ejendommene matr.nr. [...1] og [...2], Anderup, Stepping, ikke var VVM-pligtig og dermed ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Christiansfeld og KF Miljø på vegne af omboende.
Klagerne anførte primært, at risikoen for forurening af drikkevandsindvindinger og tilstedeværelsen af løvfrøer, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, burde have medført en egentlig VVM-redegørelse frem for en screening. Derudover blev det fremhævet, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til den kumulative effekt, at graveområdet angiveligt strakte sig over mere end 25 ha, samt utilstrækkelig hensyntagen til støj og trafik.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en historisk aftale om en gennemgribende reform af sundhedsvæsenet med fokus på nærhed, flere læger og bedre kronikerbehandling.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Det ansøgte område ligger inden for et udpeget graveområde i Region Syddanmarks Råstofplan 2008. Der var meddelt tilladelse til indvinding af 110.000 m³ sand, sten og grus årligt, heraf ca. 15.000 m³ under grundvandsspejl, over en 10-årig periode. Det tilladte graveområde udgjorde ca. 20,5 ha. Området er udpeget som et område med drikkevandsinteresser, men ikke som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og det ligger uden for indvindingsoplande til almene vandværker.
Kolding Kommune vurderede, at råstofindvindingen ikke var omfattet af VVM-pligt. Kommunens screening og VVM-screeningsskema indeholdt følgende vurderinger:
Kommunen anførte, at råstofindvindingstilladelsen indeholdt krav om en redegørelse fra råstofindvinderen, der skulle sikre, at der ikke skete kortslutning mellem grundvandsmagasinerne. Denne redegørelse skulle indsendes, inden gravningen måtte påbegyndes. Kommunen anerkendte, at vurderingen af geologien og forureningsrisikoen var baseret på antagelser, men vilkåret sikrede, at ansøger forholdt sig til problemstillingen.
Vedrørende løvfrøerne bemærkede kommunen, at etablering af det nye hegn var en afværgeforanstaltning for at sikre egnede rastepladser. Da frøerne primært vandrer i skumringen og om natten, hvor der er begrænset færdsel, vurderedes vejen ikke at udgøre en væsentlig spredningsbarriere.
Angående den kumulative effekt havde kommunen vurderet vandindvinding, vindmøller, natur og anvendelse af området og konkluderede, at der ikke forventedes væsentlige indvirkninger på disse områder.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejen Kommunes screeningsafgørelse vedrørende ændring af vilkår for ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom ...
Læs mere